Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Opsøgende sælger søges til dynamisk salgsteam i Herlev - Lemvigh-Müller A/S

Motiveres du af opsøgende salg, og kan du tage ansvar for hele salgsprocessen, så du både vinder nye kunder, vedligeholder og vækster dem?

De mindre installatørkunder udgør et kæmpe potentiale for Lemvigh-Müller. Med base fra vores hovedkontor i Herlev skal du være med til at positionere Lemvigh-Müller som en stærk partner overfor nye installationskunder og gennem opsøgende salgsarbejde øge kundebasen og salget af el-produkter til mindre kunder samt nye kunder i Danmark.

Dine opgaver

Som en del af salgsteamet bliver dine opgaver bl.a.:

  • Afdække nye potentielle kunder – og tage telefonisk kontakt for at ’onboarde’ dem
  • Introducere kunderne til vores butikker, lemu.dk, app’en – og alle relevante værditilbud
  • Vedligeholdelse og opfølgning i Saleforce

Du har kundeansvaret – men du er ikke alene om at løfte opgaven. Du arbejder tæt sammen med teamet/teamlederen om at sikre korrekt opsætning af nye kunder, ligesom du samarbejder med kollegaer i fx Marketing om opfølgning på digitale leads samt med butikker, Lager & Logistik og resten af salgsorganisationen om at sætte paletten af værditilbud i spil overfor den enkelte kunde. Du får grundig introduktion og træning til arbejdsopgaverne, som vil være lidt anderledes end i resten af salgsorganisationen, hvor kunderne allerede er etablerede.

Om dig

Du har måske allerede erfaring fra lignende salgsorganisationer i branchen eller internt i Lemvigh-Müller? Du tænker kommercielt, du forstår at sætte kunden i fokus, og du har bevist dine evner indenfor salg til el-branchen. Og så er du dér i din karriere, hvor du er frisk på at prøve kræfter med et nyt koncept indenfor salg.

Som person skal du:

  • Være udfarende og trives med at være drivende i selve salget
  • Have en struktureret og analytisk tilgang – og kunne omsætte det til konkrete tilbud og handlinger
  • Kunne bevare overblikket, også når opgaverne er mange, og tiden er kort

Herudover skal du have kendskab til Office-pakken, og det er et krav, at du har arbejdet i SAP.

Vi tilbyder

Du får en unik mulighed for at være med til at opbygge og udvikle et strategisk vigtigt fokusområde for Lemvigh-Müller. Du kommer til at indgå i et fagligt ambitiøst miljø, der er kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og fokus på at skabe vækst. Du får et stort ansvar i det daglige og særdeles gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Hvis du ikke har en el-teknisk baggrund sørger vi for en solid introduktion til området

Sådan ansøger du

Ser du dette som et naturligt næste skridt i din karriere, så send ansøgning og CV eller LinkedIn profil ved at klikke på ”Søg stillingen” Vi gør opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Salgskoordinator Pia Hansen Munk Thomsen på 2145 3102.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;