Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Produktchef søges til kategorien personligt sikkerhedsudstyr - Lemvigh-Müller A/S, Kolding

Kan du bringe dit kunde- og markedskendskab i spil for at skabe markedets stærkeste strategi inden for koncepter og løsninger til industri og installationsmarked? Så er det dig vi søger.

Bindeled mellem salg, marked og udvikling

Vi søger en produktchef til området personligt sikkerhedsudstyr ( PPE ). Du bliver en del af Lemvigh-Müllers markedsorganisation, hvor du sammen med dine kompetente kolleger får det strategiske ansvar for sortiment og vækstplaner for sourcing og mærkevareleverandørerne.

Personlige værnemidler er et af virksomhedens vækstområder, og dermed er der et stort potentiale, som du står i spidsen for at indfri. I tæt samarbejde med salgsorganisationen fokuserer du på vækstscenarier, et forstærket markedstryk og udvikling af kunder og markedsposition.

Du kommer til at arbejde med kendte brands inden for kategorien PPE samt i tæt samspil og dialog med privatlabel-teamet at udvikle PPE produkter, hvor det er lønsomt. PPE indeholder kategorierne hovedværn, øjenværn, høreværn, åndedrætsværn, handsker, sikkerhedsdragter og faldsikring.

Dit arbejdssted vil være på vores lokation i Kolding.

Som Produktchef fastlægger du leverandørstrategi, produktsortiment og politikker for produktporteføljen, hvor du varetager:

  • Category management
  • Udarbejdelse af business planer og implementering af handlingsplaner for indsatser
  • Leverandørforhandlinger
  • Omsætnings- og avanceopfølgning
  • Videreudvikling af produktsortiment, prissætning og lagerføringssortiment
  • Vedligeholdelse og optimering af dokumentation og tekniske data
  • Markeds- og produktkategorianalyser
  • Samarbejde og forventningsafstemning med salgsorganisation
  • Opfølgning og indsatsplanlægning på nøglekunder

 

Stor faglighed kombineret med et kommercielt mindset

Du har en relevant videregående uddannelse fx som cand.merc – alternativt har du opbygget dine kompetencer gennem en årrække med praktisk erfaring og forventeligt suppleret med teoretisk efteruddannelse. Du er god til engelsk, hvor du er vant til at tale og skrive på et højt niveau. Har du kendskab til tysk, er det en fordel.

Herudover er det afgørende for din succes, at du besidder solid teknisk viden om produktområderne, og at du er klar til at bygge videre på denne med en mere kommerciel og kommunikativ indgangsvinkel. Måske har du opbygget din erfaring fra en af landets store grossistvirksomheder eller fra en teknisk produkt- eller løsningsleverandør.

Vi leder efter dig, der er:

  • Forhandlingsvant og dermed vedholdende og tydelig i din kommunikation
  • Stærk i Excel og digitale værktøjer og ved, at data er med til at underbygge indsatser
  • Evner at arbejde selvstændigt og samtidig være bevidst om, at samarbejde er afgørende for fremgang

 

Du bliver en del af…

en anerkendt kapitalstærk koncern, hvor du får mulighed for at få et job med en bred snitflade, store frihedsgrader og masser af ansvar. Lemvigh-Müller sikrer faglig og personlig udvikling, så du kan selv være med til at bane vejen for en virkelig spændende karriere.

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Du kan læse mere om os her, og ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Kategorichef Stefan Groth Jørgensen på telefon 21 37 42 38. 

SØG stillingen


Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen.


;