Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Project Manager til udviklingsopgave - Lemvigh-Müller A/S, Randers

Er du strategisk og drives du af at være den bedste forretningspartner både internt og eksternt? Kan du sikre fremdrift på både opgaver og processer i organisationen, der omhandler planlægning og implementering af virksomhedens portefølje af vækstmuligheder? Så er her en spændende mulighed i en nyoprettet stilling.

En unik mulighed i en professionel koncern

Til vores afdeling ”Stål, Byggeri & Anlæg” søger vi en strategiske og analytisk Project Manager med arbejdssted på vores adresse i Randers. Du bliver dermed en drivende kraft af Bygge- og Anlægsafdelingens overordnede strategi og et vigtigt bindeled i organisationen. Vi har i Lemvigh-Müller en ambition om at være førende i branchen, og vi er midt i en større transformationsproces for at sikre og styrke vores markedsposition.

Konkret får du ansvaret for tværgående projekter, der skal implementeres løbende, og du skal sikre strategiske tiltag i tæt samarbejde med Salgsdirektøren i organisationen. Du får en stor berøringsflade og skal skabe sammenhæng på tværs af organisationen, når du driver processerne.

Få et indblik ved at læse vores CSR-rapport for 2020 her.

Fokus på fremtidens kundeoplevelse

Du er en stærk kommunikator og facilitator, der tager ejerskab for strategien og det underliggende operationelle arbejde – og samtidig forstår du vigtigheden af tværorganisatorisk samarbejde. Du sikrer, at stakeholders får dækket deres behov, og du engagerer samt motiverer, så de kommer med på rejsen.

Vi forventer, at:

  • du er strategisk tænkende og samtidig har operationel forretningsforståelse
  • du trives med at planlægge, udarbejde og implementere strategiske & operationelle indsatser
  • du har gode IT-kundskaber og besidder et digitalt mindset
  • du kan navigere i komplekse organisationer
  • du har lyst og mod på at udfordre det eksisterende, og du igangsætter selv nye projekter.

Ovenstående omsætter du i dit arbejde med fx følgende arbejdsopgaver:

  • du planlægger, implementerer og følger op på afdelingens mål og planer samt sikrer korrektion af aktiviteter for at nå fastsatte mål i samarbejde med Salgsdirektør
  • du agerer forandringsagent og kulturbærer, og du er den gennemførende ift. nye tiltag
  • du understøtter og sikrer at afdelingen er velfungerende, og at arbejdsopgaver og funktioner på bedste vis imødekommes og drives i hverdagen
  • du deltager i interne salgsmøder og er med til at drive forandringer.

Derudover kommer en række mere operationelle arbejdsopgaver, som omhandler gennemgang og sikring af spærrelister & avancelister, opfølgning og rapportering. Du håndterer reklamationer, kreditering og korrigerende tiltag, der sikrer implementeringen af projekterne. Med din systematiske tilgang er du derudover ansvarlig for kalenderplanlægning, arrangementer og koordinering på tværs af organisationen samt sikrer og færdiggør præsentationsmateriale.

Vi er teamplayers med et digitalt mindset

Du får store frihedsgrader, som følges af et stort ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et team hvor sparring, videndeling, høj faglighed og professionelle løsninger er omdrejningspunktet. For at opnå succes i jobbet er du derfor metodisk og omhyggelig, du er omgængelig logisk og diplomatisk. Nøgternhed, konsekvens og evne til at få samling på alle løse ender og bringe en sag til afslutning vil være vigtige egenskaber du bruger, når du spiller dine kollegaer gode.

Du bliver en del af en succesrig og kapitalstærk koncern, hvor der er tid til at vælge de rigtige løsninger, og kræfterne til at implementere dem. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, et fagligt ambitiøst miljø, et naturligt fokus på vækst og en stor vilje til at gøre en forskel både internt og hos kunderne. Derfor nyder du den udfordring som problemer kan byde på, og er i stand til at fremkomme med velgennemtænkte praktiske løsninger

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Du kan læse mere om Lemvigh-Müller her, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of sales, Maria Steen Nørgaard, på telefon +45 2949 6030.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;