Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Strategisk projektleder - barselsvikariat - Lemvigh-Müller A/S, Kolding eller Herlev

Da en af vores dygtige projektledere i afdelingen Strategisk Porteføljeledelse skal på barsel, søger vi hendes afløser til et ca. 12 måneders vikariat. Har du en god forretningsforståelse samt flere års erfaring med projektledelse, så kan det være, du er den rette til dette spændende job.

Vi har i Lemvigh-Müller en ambition om at være førende i branchen, og vi er midt i en større transformationsproces for at sikre og styrke vores markedsposition.

En unik mulighed i en professionel koncern

Du indgår i et mindre team af engagerede projektledere og har reference til Porteføljelederen. Teamet tæller 3 kollegaer, der arbejder med hver sit område af strategiske projekter. Du vil få ansvaret for 1-2 projekter og have et tæt samarbejde med projektejeren og øvrige stakeholders. Du kan enten arbejde fra vores kontor i Kolding eller på vores hovedkontor i Herlev, afhængig af din egen geografiske placering. Du må dog forvente at skulle besøge vores forskellige lokationer.

Konkret arbejder du med:

  • Koordinering af projektets ressourcer
  • Realisering af projektets løsningsleverancer og resultatopnåelse
  • Løbende afrapportering og opfølgning på projektets økonomi, scope, ressourcer og tid
  • Driften af projektet indtil overdragelse til drift
  • Interessent håndtering
  • Udvikle og fastholde brugen af Lemvigh-Müllers Projekt Governancemodel

Ovenstående betyder, at du skal håndtere mange interessenter og stakeholders og sikre, at den rette kommunikation tilfalder de rette, og til rette tid. Derfor er du relationsskabende og har evner i tværorganisatorisk samarbejde.

Vi er teamplayers med et digitalt mind-set

Du får store frihedsgrader, som følges af et stort ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et team, hvor sparring, videndeling, høj faglighed og professionelle løsninger er omdrejningspunktet.

Du bliver en del af en succesrig og kapitalstærk koncern, hvor der er tid til at vælge de rigtige løsninger, og kræfterne til at implementere dem. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, et fagligt ambitiøst miljø, et naturligt fokus på vækst og en stor vilje til at gøre en forskel både internt og hos kunderne.

Som person er du ansvarsbevidst, udadvendt og initiativrig med en stærk personlighed. Herudover besidder du et godt humør og er en god teamplayer. Du har en udpræget struktureret arbejdsform, og du sikrer på egen hånd, at opgaverne bliver løst samtidig med, at du trives med at samarbejde på tværs – og du værdsætter en dynamisk hverdag.

Vi forventer, at:

  • Du er certificeret projektleder, fx PRINCE 2, PMI eller IPMA
  • Du har flere års erfaring med projektledelse fra såvel store som små tværgående strategiske projekter
  • Du taler, læser og skriver dansk flydende, og du kan begå dig på engelsk

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Du kan læse mere om Lemvigh-Müller her på www.lemu.dk, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Porteføljeleder Gitte Laursen på telefon +45 2422 4935.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;