Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Talent Attraction Partner til kontoret i Kolding - Lemvigh-Müller A/S

Har du den erfaring, der skal til for at finde og tiltrække fremtidens medarbejdere til Lemvigh-Müller?

Kan du også forme vejen for en smidig rekrutteringsproces. der sikrer en professionel oplevelse for både rekrutterende ledere og vores kandidater og samtidig højne virksomhedens employer branding-aktiviteter i tæt samarbejde med Marketing? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig.

Vi mangler dig, der vil arbejde på tværs i organisationen med en engageret tilgang til tiltrækning og rekruttering af talenter. Du vil, i tæt samarbejde med HR-partnere og linjeledere, fastlægge rekrutteringsstrategien og dermed bidrage til en proaktiv tilgang til vores rekrutteringsbehov. Som vores Talent Attraction Partner vil du ligeledes medvirke til, at synligheden for Lemvigh-Müller og de mange interessante stillinger, vi skal vækste med, er synlige for den relevant kandidatpopulation.

Stillingen er med reference til HR Chefen, og du vil blive en del af HR og Løn-teamet, som i alt tæller 12 personer inklusive dig. Stillingen har base på vores kontor i Kolding, men du skal forvente rejseaktiviteter i forbindelse med rekrutteringssamtaler til vores andre lokationer i Danmark.

Ansvarsområder

Du vil som vores nye Talent Attraction Partner blive ansvarlig for, at vi i Lemvigh-Müller kan komme til at forløse en stor del af vores strategiske vækst gennem din professionelle tilgang til at øge kendskabsgraden og tiltrækningen til virksomheden. Dine arbejdsopgaver vil således kunne se ud som beskrevet nedenfor:

  • tiltrække en stærk talentmasse til vores organisation og udvikle talentpuljer
  • medvirke til udviklingen af vores rekrutteringsstrategi – og sikre, at vi er på forkant med vores rekrutteringsbehov
  • sikre, at LM altid er har en god synlighed, og at vi kommunikerer vores jobmuligheder på bedste vis
  • udarbejde stillingsopslag, kampagner eller gennem search at finde de rette kandidater
  • screene kandidater i samarbejde med linjeledelsen samt forestå persontests og tilbagemelding til kandidater
  • agere sparringspartner for ledere omkring udvælgelsen af de endelige kandidater
  • skabe positive kandidatoplevelser – fra første kontakt til onboarding iværksættes
  • være up-to-date med de nyeste rekrutteringstrends og best practices på området

Den perfekte kandidat har erfaring i søgning af talenter og en systematisk og analytisk tilgang til arbejdets udførelse. Arbejdet er i dets natur opsøgende, så du skal kunne lide at være ”på” på den gode måde i dialogen med både kandidater og kolleger på tværs af organisationen.

Erfaring og kompetencer

  • Erfaring med disciplinerne indenfor rekruttering, search og employer branding
  • Har en god forretningsforståelse og ønsker at sætte sig ind i de områder, der rekrutteres til
  • Har evnen til at spotte talenter og udviser en medført naturlighed i interaktion og netværk med andre
  • Erfaring i at arbejde med digitale medier til rekruttering
  • Erfaren med test, tilbagemelding og referencetagning
  • Kan kommunikere på alle niveauer og udviser en selvstændighed i det daglige arbejde - altid med et smil på læben – ligesom du behersker skriftlig kommunikation til perfektion
  • Du er serviceminded men forstår også at sætte grænsen for, hvad der giver mening, at du skal påtage dig i processerne. Du er samtidig empatisk og god til at skabe netværk såvel internt i LM som ud mod netværket af kandidater

Vi tilbyder den rette kandidat

At blive en del af Danmarks førende stål- og teknikgrossist. Du vil komme til at arbejde i et ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling. Du får mulighed for at sætte dit præg på vores talentagenda og dermed blive en vigtig drivkraft i, at vi får indfriet vores ambitioner som virksomhed. Sidst men ikke mindst bliver du en del at et lille men dedikeret og professionelt HR Team, der brænder for at skabe resultater i tæt samarbejde med forretningen.

Vores nye HR chef tiltræder 1. december, så skulle du ønske at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior HR Partner Bernd Bak på telefon 2270 9122 i mellemtiden. Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;