Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Intern sælger, VVS-installatør, -tekniker, koordinator, analytiker eller lignende.

Du arbejder primært med projekttilbud, leverandørforhandlinger samt er sparringspartner for eksterne sælgere.

Til vores KAM/Projekt afd. for VVS søger vi en alsidig tilbudsberegner. Du bliver en del af et energisk salgsteam med professionelle kollegaer.

Afdelingen består af i alt 12 medarbejdere. Teamet fokuserer på salg af VVS-projekter til nøglekunder i Danmark. Kunderne er primært større landsdækkende VVS- og Teknik-installatører. Dine hovedopgaver bliver:

  • Tilbudsberegning i Excel-format
  • Forhandling af priser med leverandører på konkrete projekter
  • Håndtering af projektaftaler på både kunder og leverandører
  • Analyser, opfølgning og effektivisering af tilbudsarbejdet.
  • Være sparringspartner og backup for Key Account Managers og øvrige eksterne sælgere
  • Du skal have fingeren på pulsen i forhold til VVS-markedet, produktegenskaber og alternativer.
  • Du trives i en travl afdeling, hvor du får en nøglerolle i forhold til datadisciplin, ordenssans, overblik med hovedvægten af opgaver indenfor udarbejdelse af projekttilbud samt håndtering af kunde- og leverandøraftaler. Du trives med en stor berøringsflade indenfor salg, og evner at supportere in- og eksterne sælgere.
  • Du arbejder på hovedadressen i Kolding med særdeles gode faciliteter og kantineforhold.

 

Erfaring fra VVS-branchen – overskud, ambitioner, data- og Excel-kundskaber

Der er flere indgange til stillingen, så længe du motiveres af en spændende hverdag med varierende opgaver og nye udfordringer. Du arbejder formentlig i dag i et lignende job som tilbudsberegner, intern sælger, projektkoordinator, projektsælger eller lign. Du trives med Excel-arbejde, har administrativt overblik, godt købmandskab og arbejder struktureret og målrettet. Din evne til at være på forkant, sparre med sælgerne og have styr på detaljerne, gør dig til en uundværlig del af afdelingen.
Du stiller dig ikke tilfreds med måden vi gør tingene på i dag, du vil gerne udfordre og går op i at effektivisere og hele tiden gøre procedurer og arbejdsgange mere optimale.

Da du kommer til at bruge flere interne systemer, har du flair for at bruge it-værktøjer og din datadisciplin er på plads.

Vær` med til næste skridt for vores VVS-projektafd.

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af Danmarks førende teknikgrossist. Du vil komme til at arbejde i et ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling. Hertil kommer en succesrig og kapitalstærk koncern, med gode kollegaer og arbejdsfaciliteter i et miljø, hvor også mennesker og værdier har fokus

Vil du være med til at gøre en forskel inden for VVS-området, er du velkommen til at kontakte salgschef Henrik Kristensen på telefon 2447 6153 for yderligere information. Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt for dig, så send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Ansøgninger bliver vurderet løbende.

 

SØG stillingen

 

Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.350 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 175 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

 

 

;