Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Kompetent intern VVS-sælger til City-afdeling - Lemvigh-Müller A/S

Har du VVS-kendskab, godt overblik og motiveres du af at levere den bedste kundesupport?

Du bliver en del af vores VVS salgsteam i Øst, og din daglige arbejdsplads bliver i City-afdelingen, som sidder på kontoret i forbindelse med vores butik på Teglholmsgade, og hvor du ud over kolleger fra internt og eksternt salg også vil have daglig kontakt med kolleger fra andre afdelinger.

Din opgaver bliver at servicere og supportere vores kunder fra VVS-branchen primært på telefonen i forbindelse med fx opfølgning på igangværende leverancer, når de har produkttekniske spørgsmål, eller når eksterne sælgere har brug for hjælp med at løse andre dag til dag-forespørgsler. Du får også ansvar for ordrebehandling fra start til slut, ligesom udregning af tilbud og opfølgning på disse også vil være væsentlige daglige opgaver på dit bord.

Har du allerede bevist dine evner og din energi i salg og support til VVS-branchen, og er du klar til at tage dit næste skridt til en ambitiøs og dynamisk afdeling?

Du har enten allerede erfaring fra en lignende stilling eller har en uddannelse med VVS i praksis kombineret med erfaring fra anden kommerciel funktion rettet mod professionelle brugere. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med grossist-branchen og det er et krav, at du har erfaring med VVS-branchen. Du har kendskab til Office-pakken, og det er en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet i SAP.

Som person har du en kommerciel indstilling til såvel marked som egen organisation, og du mestrer at omsætte en struktureret og analytisk tilgang til konkrete tilbud og handlinger. Du har kunden i fokus og kan bevare overblikket, også når opgaverne bliver mange og tidsfristerne varierer.

Spændende mulighed i en professionel og ambitiøs koncern

Du får en unik mulighed for at blive en del af en spændende virksomhed, hvor du vil komme til at arbejde i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og fokus på at skabe vækst og udvikling. Lemvigh-Müller er en succesrig og kapitalstærk koncern med stabilt ejerskab, hvilket gør at vi har mulighederne for at vælge de rigtige løsninger, og kræfterne til at implementere dem.

Du får store frihedsgrader, som følges af stort ansvar og særdeles gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en salgsorganisation, hvor sparring, videndeling, høj faglighed og professionelle løsninger er omdrejningspunktet. Kulturen i virksomheden er kendetegnet ved en uformel omgangstone, klare målsætninger og stor vilje til at gøre en forskel både internt og ude hos kunden.

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send din ansøgning og dit CV via ’Søg stillingen’ hurtigst muligt. Vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Du kan læse mere om os her på www.lemu.dk, og ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Intern Salgsleder Morten Baisner på telefon 3695 4664 eller 6161 3350.
 

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;