Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Ny maskine klipper de største kabler

Godt nyt til forsyningsbranchen: Lemvigh-Müller har fornyet maskinparken med en ny og helt unik kabelafmålingsmaskine, der kan klippe afmålte længder af de største og tungeste kabler på markedet.

”Den nye kabelafmålingsmaskine er udviklet særligt til Lemvigh-Müller og giver os mulighed for at levere til forsyningsmarkedet”, siger Claus Lund, der er kategorichef i Lemvigh-Müller. 
Han fortæller, at maskinen kan håndtere kabeltromler, der er op til 2,60 meter i diameter, og som vejer op til seks ton.

Maskinen er den eneste af sin slags i Danmark, og Lemvigh-Müller kan derfor som den eneste grossist i landet levere afmålte længder af de allerstørste og tungeste kabler - dvs. kabler der er op til 4X240 mm2 med kobber- eller aluminiumsleder.

Slip for besvær – og lagerudgift
Hidtil har forsyningsselskaber og fået kabeltromlerne bugseret ud til byggepladsen, hvor kablerne så er blevet målt manuelt af – noget der er en både besværlig og tidskrævende proces. Men nu er det altså muligt at slippe for selv at måle af og i stedet bestille præcis de længder, der er brug for, af de store kabler. Herudover er der også penge at spare ved at købe de store kabler i afmålte længder hos Lemvigh-Müller:

”Forsyningsselskaber kan frigøre noget af den kapital, de i dag har bundet i deres egne lagre, fordi vi har rigtig mange af de største kabeltyper liggende på vores centrallager i Odense”, siger Claus Lund.

Stumper er billigst
Ud over de største kabler klipper Lemvigh-Müller fortsat også helt almindelige installationskabler i afmålte længder. På kabellageret i Odense er der mere end 300 afmålingsstationer til det formål. Hver gang der bliver målt og klippet kabler af ved de forskellige stationer, bliver der en såkaldt stump til overs – og det gælder også for den nye store kabelafmålingsmaskine. Alle kabelstumper bliver registreret og sat til salg på Lemvigh-Müllers e-handelssite LMe-partner - og køber man en stump, kan man spare klippegebyret.  

;