Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Dobbeltkontakt gør din sensor ”LED-ready”

LED- lyskilder kan give en høj indkoblingsstrøm på trods af det lave energiforbrug og det kan forkorte sensorens levetid drastisk. Med en dobbeltkontakt med wolfram sikrer du sensorens levetid.

”LED-lyskilder kan have en indkoblingsstrøm, der er op til 60 gange højere end deres eget effektforbrug. Ved et effektforbrug på fx 10 watt kan tilkoblingsstrømmen derfor være 600 watt”, fortæller Klaus Erler, udviklingsingeniør hos Servodan, der er leverandør af sensorer og systemløsninger til intelligent lysstyring. Når indkoblingsstrømmen er meget høj belastes kontakten i relæet, derfor har kvaliteten af kontakten betydning for sensorens levetid og det er det, Servodan har fokus på.

Dobbeltkontakt med wolfram sikrer sensors levetid
Hos Servodan ved man, at det er vigtigt at sikre sig, at sensoren kan håndtere en høj belastning fra LED- belysningskilder, så glæden over en lyskilde med et lavt energiforbrug ikke ødelægges af en defekt sensor. 

Servodan har således valgt udelukkende at benytte sig af relæer med dobbeltkontakt i deres sensorer, fortæller Klaus Erler. Han forklarer, at dobbeltkontakten har to kontaktpunkter. Et kontaktpunkt belagt med wolfram, som har et meget højt smeltepunkt, hvilket er en såkaldt ”pre-contact”, hvis funktion er at tage imod høj indkoblingsstrøm fx fra LED. Efterfølgende aktiveres det andet kontaktpunkt belagt med sølvtinoxid, der har en bedre ledeevne.

Sensorer i det billige segment benytter ofte relæer med kun en enkeltkontakt indbygget. Denne kontakt er typisk belagt med sølvtinoxid, der altså har et lavt smeltepunkt. Derfor slider høj indkoblingsstrøm fra LED- belysning på belægningen og det medfører, at belægningen brænder væk, og at sensorens levetid forkortes væsentligt. 

Bestil dobbeltkontakt med Wolfram 
Lemvigh-Müller tilbyder dobbeltkontakt med Wolfram. Bestil en dobbeltkontakt med Wolfram i vores webshop LMe-Partner eller ring på tlf. 3695 5555, tryk 1. 

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk