
DrumBuddy i ny og forbedret udgave
DrumBuddy er dansk produceret af anerkendt virksomhed. Nu er den blevet re-designet og kan købes fra november i en ny udgave. Vi har forbedret på vognen som følgende:
- håndtagene er blevet lidt længere, for at opnå en bedre tippefunktion
- monteret med holdere til adaptorsæt, så dette altid følger med vognen
- nye låsemekanismer med skruer og umbraco nøgle
DrumBuddy gør det nemt for en person at håndtere en kabeltromle på op til 200 kg, uden at belaste ryggen. Vognen kan bruges med alle K6, S6 og mindre tromler - og udskiftning til ny tromle kan hurtigt og nemt klares af en person.
DrumBuddy er bygget til det hårde liv på byggepladsen med en sækkevognskonstruktion, kraftige og fleksible hjul, god frihøjde samt punkterfri dæk. Det gør den nem at køre rundt med på byggepladsen på alle slags underlag – selv med små forhindringer.
Med sin kraftige gule farve, er den samtidig meget synlig og nem at lokaliserer på byggepladsen blandt de forskellige byggematerialer.
Sådan bruger du kabelvognen
Du kører vognen helt frem til tromlen og tipper den ind over tromlen. Herefter skubber du begge akselrør ind i tromleaksen og låser tromlen fast til vognen. Ved mindre tromler benyttes adaptorsæt i stedet for standard akselrør. Herefter tippes vognen tilbage ved hjælp af håndtagene, og du er klar til at transportere kabeltromlen - helt uden tunge løft.
Når en tromle er monteret på vognen, vil den tippe frem og hvile på forreste del af vognen, så hjulene løftes. Dermed bliver vognen stående, når du begynder at trække i kablet. DrumBuddy leveres på en palle med påmonterede dæk og tilhørende adaptorsæt.