Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Kan du dokumentere dit bygningsstål?

Når du køber eller arbejder med bygningsstål, skal der være styr på dokumentationen – ellers kan det koste dyrt. Kontrol på vej i foråret 2017

I løbet af foråret tager Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på kontrolbesøg hos en række fabrikanter og forhandlere af stål- og aluminium, der falder under standarden EN 1090 og derfor skal CE-mærkes.

Styrelsen tog også på kontrolbesøg i 2016, og her blev syv virksomheder politianmeldt, fordi de manglede certificering eller havde alvorlige fejl og mangler i certificeringen og ydeevnedeklarationerne.

Der skal være styr på dokumentationen

Hos Lemvigh-Müller hilser divisionsdirektør Michael Christensen kontrolindsatsen velkommen:

”For alle der køber eller arbejder med bærende stål- eller aluminiumskonstruktioner, er det vigtigt, at dokumentationen er i orden. Hvis der ikke er styr på CE-mærkning, ydeevnedeklarationer og certifikater, så risikerer man, at stålet kræves fjernet, og hvis det indgår i et byggeri, kan det blive meget dyrt. Det er i alles interesse, at der er styr på tingene – lige fra fabrikanter til forhandlere, rådgivere, entreprenører og bygherrer”.

Certifikater til tiden – uden besvær

Han fortæller, at Lemvigh-Müller er ISO 9001-certificeret, så man kan være sikker på, at stål købt hos Lemvigh-Müller CE-mærket. Herudover er der nem adgang til ydeevnedeklarationer, også kaldet DoP-erklæring, på Lemvigh-Müllers hjemmeside, Lemu.dk. Og endelig tilbyder Lemvigh-Müller fuld sporbarhed:
”Vi opbevarer certifikater på alt det stål, vores kunder køber hos os i en central database i minimum 11 år. Så slipper man for selv at holde styr på certifikaterne og har samtidig nem adgang til dem, hvis man bliver spurgt til dokumentationen”.

Tag fat i din sædvanlige kontaktperson hos Lemvigh-Müller, hvis du har spørgsmål til CE-mærkning, DoP og certifikater mv.

;