Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Få flere fordele, når du køber stål - se hvordan i ny brochure

En ny, online-brochure giver et overblik over alle dine muligheder for at få bearbejdet stål, rustfrit stål og metaller - og dine fordele

Den nye online-brochure henvender sig til dig, som er entreprenør, smed, som arbejder i produktionsindustrien eller andre stålforbrugende virksomheder. Og som har brug for at få savet, afkortet, slyngrenset, primet, spaltet, formatklippet eller på anden vis bearbejdet stålet, så det er klar til at indgå i produktionen eller byggeriet.

Se brochuren om stålbearbejdning her

Ud over at give dig et overblik over mulighederne for stålbearbejdning hos Lemvigh-Müllers fire bearbejdningscentre, fortæller brochuren også om de fordele, du har ved at overlade den indledende bearbejdning til en ekstern partner i stedet for selv at bruge tid, kræfter, maskiner og mandskab på det.

Slip for spild

En af fordelene er, at man kan undgå materialespild, fordi man får præcis det, man skal bruge – og kun det:

”Dette betyder også, at man slipper for at skulle bruge tid og kræfter på skrottet – det tager vi os af. Herudover er der typisk også lageromkostninger at spare, fordi det er muligt at oplagre stålet hos os og betale i takt med forbruget”, siger Michael Christensen, der er ståldivisionsdirektør i Lemvigh-Müller.

Inspiration – og dybdegående viden

Han håber, at stålforbrugende virksomheder af enhver slags vil blive inspireret af den nye online-brochure, der er en god blanding af videoer, billeder og korte tekster - og måske få øje på nye muligheder for at optimere deres forretning gennem Lemvigh-Müllers løsninger og serviceydelser:  

”Sidste år lancerede vi for eksempel en gratis sms-service, som giver besked om, hvornår dagens stålleverance ankommer - noget der giver vores kunder mulighed for optimal planlægning af produktionen og mandskabet.  Vi tilbyder også avancerede lager- og logistikløsninger og certifikathåndtering, og alt det fortæller den nye bearbejdningsbrochure også om”, siger Michael Christensen.

Få et overblik over Lemvigh-Müllers løsninger her

Han fortæller, at hvis man vil have mere dybdegående viden, så kan man også nemt få adgang til det, for alle de steder, det er relevant, linker brochuren videre til online-udgaven af opslagsværket Bogen om stål.

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk