Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Ja, jeg har selv et ansvar, men fortiden sætter spor

Lemvigh-Müller i Odense hjælper mange forskellige mennesker med at finde vej til arbejdsmarkedet. En af dem er 35-årige lagerekspedient Jimmi Eriksen

Konflikt, tumult, depression.
 
I en nøddeskal er det overskriften på Jimmi Eriksens liv til han var 34 år.
 
”Det er nok ikke forkert at sige, at jeg ikke har haft den nemmeste barndom og ungdom”, siger Jimmi, som allerede som 14-årig droppede ud som glarmesterlærling og ikke kom i gang med noget andet. Et lyspunkt var dog, at han som teenager fik kontakt til sin biologiske far, i dag hans bedste ven.

Følte sig truetCSR

Fra fødslen på Frederiksberg gik turen til Esbjerg, hvor han voksede op. Da han var i starten af 20’erne, stod han i konflikter til halsen. Han følte sig så truet i byen, at han valgte at flytte væk. Via Skive og Korsør endte han i Odense, hvor hans mor og lillesøster var flyttet til.

Kan du ikke bare tage dig sammen?

Det, der skulle have været en ny, frisk start for den nu 25-årige Jimmi Eriksen, blev i stedet til en lang tur ned i et sort hul. På lægeerklæringen stod ’depression’.
 
”Jeg lå bare derhjemme. Og selv om jeg langsomt fik det bedre, må jeg jo i dag erkende, at der var 20 år af mit liv, hvor jeg bare ikke har lavet noget. Og ja, det er rigtig, at man selv er ansvarlig for at tage sig sammen, men ens fortid sætter spor, og dårlige vaner og kultur er meget svært at ændre”, siger han.

Børn, søster og jobkonsulent ændrer alt

Efter ti år som klient i Odense kommune skete der dog tre ting, som ændrede livet for Jimmi Eriksen. Han fik to børn; han besluttede at tage ansvar for, at hans fem år yngre lillesøster skulle få en bedre opvækst end han selv, og han fik en ny jobkonsulent.
 
Børnene, en dreng og en pige, gav hans liv en ny retning og er ’det største’, der er sket. Ansvaret for lillesøsteren førte til konflikt med deres mor, men det lykkedes ifølge Jimmi at føre søsteren i en bedre retning.
 
Den ny jobkonsulent fik Jimmi til at sætte ord på hvad han kunne lide, hvad han kunne forestille sig at arbejde med, og hvad han var god til. Det førte til et møde på Lemvigh-Müllers centrallager i Odense. Jimmi Eriksen siger:
 
”Det fangede mig med det samme. Det var som taget ud af den fortælling om, hvad jeg ville, og jeg tænkte, at det her, det skal jeg bare”.

Op- og ned- og opturCSR

Jimmi Eriksen begyndte i virksomhedspraktik og kort tid efter arbejdede han på fuld tid. Efter praktikforløbet fik han en 1-årig kontrakt. Da den løb ud, søgte Jimmi en fast stilling og følte sig sikker på at få den. Det gjorde han ikke.
 
”Jeg var slået helt ud”, siger han.
 
Personalekonsulent Annette Taasti, ledende tovholder i samarbejdet med Odense Kommune, gjorde ham dog opmærksom på, at en anden stilling et andet sted på lageret var slået op. Han søgte, kom til samtale og fik det fuldtidsjob, han har i dag.
 
”Annette har virkelig gjort en forskel. Jeg har følt, at hun og de andre involverede har troet på mig og satset på mig. Det har betydet alt for mig at starte her, og jeg tænker hver dag, at det er fedt, at jeg skal på arbejde. Jeg skal være her, til jeg bliver gammel”.
 

Så mange er de på centrallageret i Odense

Lemvigh-Müllers centrallager i Odense har 150 ansatte. Ud over at stille 15 faste virksomhedspraktikpladser til rådighed for Odense Kommune har centrallageret pt. otte medarbejdere ansat i fleksjob, to i løntilskud, fire IGU-elever (integrationsgrunduddannelsen) og ti lager- og logistik elever

Læs også:
Her går social ansvarlighed hånd i hånd med bundlinjen >>
 

;