Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Løftestropper kan mindske brug af plastikposer

Lemvigh-Müller i Randers donerer brugte løftestropper af nylon til lokalt miljøprojekt, som syr genbrugsposer af stof

Stål og stofposer rimer ikke rigtigt. Alligevel er der en rød tråd. For når Danmarks største stål- og teknikgrossist hejser stål på lastbiler, bruger de stropper af nylon.
 
Sådan et par stropper fandt Dorte Fløjgaard fra Herning.

Stropper sparer tid

Hun driver sammen med en række andre frivillige et projekt, som i kampen mod plastik syr poser af stof til det lokale bibliotek. Biblioteket uddeler årligt omkring 30.000 plastikposer (aoh.dk, 2017). Hun så en mulighed for at bruge nylonstropperne til sine genbrugsposer og dermed spare tid og materialer.
 
”Nylonstropperne er gode, fordi de ikke kræver en masse arbejde. De skal bare vaskes, klippes og syes på, og så er de klar. Det betyder, at jeg sparer omkring ti minutter per pose”, siger Dorte Fløjgaard.

Lemvigh-Müller i Randers donerer brugte løftestropper

Fra affald til skulderrem

Hun fik kontakt med driftschef i Lemvigh-Müller i Randers, Arne Jeppesen, og fortalte om idéen. Han kunne ikke umiddelbart forære Dorte Fløjgaard Lemvigh-Müllers egne stropper, ud over dem, som alligevel skulle smides ud, men fandt alligevel en løsning. På grund af sikkerhed må Lemvigh-Müller nemlig ikke genbruge stropper, som kommer fra virksomhedens leverandører. Derfor er de hidtil blevet smidt ud. Det bliver de ikke længere. Nu samler Lemvigh-Müller i Randers systematisk stropperne og leverer en gang om måneden én til to paller med stropper til poseproduktionen.

Godt formål

Arne Jeppesen fortæller, hvorfor Lemvigh-Müller valgte at hjælpe projektet:
 
”Jamen, jeg syntes, det var en god idé og et godt formål. Jeg har selv studset over, at biblioteker bare langer plastikposer over disken, når man ved, hvor stort et miljøproblem plastik udgør. Og så er det frivillige, der jo ikke tjener noget på det, så det synes jeg godt, vi kunne støtte op om”.
 
Fra oktober 2017 kunne de første knap 600 muleposer (gen)bruges på Herning Bibliotek.

 

"De er blevet revet væk", siger Dorte Fløjgaard.

 

(Fotos: Henrik Bruun)

 


;