Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Ny HR-chef i Lemvigh-Müller

HR skal være med til at skabe resultater i Lemvigh-Müller, siger Marian Rasmussen, der er ny HR-chef hos stål- og teknikgrossisten

Marian Rasmussen, 52 år, er fra 1. januar 2018 ny HR-chef hos Lemvigh-Müller og indtræder samtidig i virksomhedens chefgruppe. Hun er uddannet økonom og har erfaring fra flere større, internationale virksomheder som fx Lego, Lantmännen Unibake og Vestas. Senest har hun haft ansvaret for HR i det danske selskab af den amerikanske koncern Babcock & Vilcox Vølund. 
Marian Rasmussen
Ud over ansvaret for HR-funktionen skal hun hos Lemvigh-Müller stå for den overordnede organisations- og medarbejderudvikling sammen med resten af HR-teamet:

”Jeg er meget optaget af, at HR understøtter forretningen og i et samspil med linje- og topledelsen er med til at skabe resultater. Det kræver selvfølgelig et indgående kendskab til virksomhedens strategiske fokusområder og mål, så jeg og HR-teamet vil bruge en stor del af vores tid i forretningen”, siger hun.

Marian Rasmussen bor i Vejle sammen med sin mand og har to udeboende børn.

 

 




;