Shelly er et komplet intelligent system til styring af belysning, varme, ventilation, garageporte, persienner og meget mere. Det kan nemt installeres i både eksisterende og nye hjem samt erhverv.
Med Shelly er det nemt at overvåge energiforbruget gennem den brugervenlige gratis app. Du behøver ingen gateway for at komme i gang, du skal blot forbinde enhederne direkte til det eksisterende WiFi. Shelly fungerer med mere end 200 forskellige partnersystemer, såsom Google Home, Amazon Alexa, Homey, Home Assistant og SmartThings samt profesionelle løsninger gennem MQTT og KNX.
Shelly har mere end 200 ingeniører som dagligt sidder og udvikler og forbedrer sortimentet af produkter. Enhederne er udviklet i høj kvalitet med op til 5 års garanti og er ikke dyrere end almindelige ikke-intelligente enheder.
STYRING AF PRIVAT OG ERHVERV
Med Shelly får du mulighed for styring af hele dit hjem enten fra smartphone, tablet og PC eller direkte fra Shelly Wall Display touchskærmen.
Shelly er en komplet løsning, som giver mulighed for at styre alt i dit hjem, herunder lys, varme, ventilatorer, pumper, garageporte, persienner, markiser, gardiner, alarm og meget mere.
Næsten alle Shelly-enheder har energimålere, der muliggør detaljeret overvågning af energiforbrug. Enhederne kan kategoriseres for nem aflæsning af forbrugsstatistikker, hvilket hjælper med at identificere store forbrugssyndere. Dette skaber mulighed for energibesparelser gennem automatisering og tidsstyring. Overskudsproduktion fra solcelleanlæg kan udnyttes til fx. opvarmning og køling.
Røgsensorer, gassensorer og lækagesensorer giver øjeblikkeligt alarm ved kritiske situationer og kan automatisk starte sprinkleranlægget, lukke for vandforsyningen eller gasforsyningen.
Dør-/vinduesensorer og bevægelsessensorer kan også indgå i en eller flere alarmzoner, så du hurtigt får besked ved indbrud.