Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Zensehome: El-installation på en helt ny måde

Lemvigh-Müller har indgået et samarbejde med Zense Technology A/S og vil fremover stå for alt salg af zensehome-produkter i Danmark.

Nu lander der en række nye, spændende produkter på hylderne hos Lemvigh-Müller. Fremover skal vi nemlig stå for alt salg af det revolutionerende zensehome-system. 

Zensehome er fremtidens bygningsinstallation
Systemet består af intelligente stikkontakter, betjeningstryk og lampeudtag, der kommunikerer via det eksisterende 230 V ledningsnet. Med zensehome kan du som installatør tilbyde dine kunder en energibesparende styring i boligen - uden hverken at fræse i væggene eller trække nye ledninger. Samtidig kan det intelligente system programmeres på et utal af måder og fuldstændig tilpasses brugernes individuelle behov. 

Så smart er det
Man kan eksempelvis programmere systemet til at dæmpe belysning langsomt over en tidsperiode - til glæde for b.la. børn som foretrækker at falde i søvn med tændt lys. Der eksisterer også en mulighed for individuel lysdæmpning, så man kan have belysning tilpasset ens situation - spisning, arbejde, TV-hygge. Endvidere findes muligheden for at tænde og slukke forudbestemte lysgrupper med ét tryk. Derved kan man med ét tryk tænde for et helt værelses belysning, frem for at tænde enkelte lamper ad gangen. Yderligere findes der også mulighed for automatisk tænd/sluk, både via sensorer, men også ved specifikke tidspunkter, eller sol op- og nedgang. Zensehome har yderligere også mulighed for at programmere enten et betjeningstryk eller en stikkontakt ved eksempelvis éns seng til at aktivere ’sluk-alt’ funktionen, så man kan sove med ro i sjælen... det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.


Hvad er zensehome?
  • Intelligente stikkontakter, betjeningstryk og lampeudtag
  • Detaljeret forbrugsmåling i alle enheder
  • Alle enheder har indbygget styring (timer, dimmer, sluk alt, hjemmesimulering mv.)
  • Enkel installation (ingen nye ledninger, eltavle mv.) - kommunikerer via det eksisterende ledningsnet

Hvorfor zensehome?
  • Mere komfort – brugerne kan tilpasse kontakterne efter behov
  • Bedre økonomi - enkel eliminering af stand by-forbrug
  • Mere sikkerhed i boligen med bl.a. hjemmesimulering
  • Brugerventligt software gør det enkelt at konfigurere systemet 

Hvis dine kunder kan svare JA til et eller flere af disse spørgsmål, er en zensehome-løsning måske noget for dem:

  • Kan du lide komfort i hjemmet?
  • Vil du have et sikkert hjem?
  • Vil du mindske dit elforbrug?
  • Kunne du tænke dig at styre din elinstallation fra din smartphone?
  • Vil du undgå store indgreb, når du opgraderer din bolig til ’smart el’?

Nemt at installere - nemt at bruge

Intelligensen sidder i den enkelte enhed, og derfor er løsningen 100 pct. skalerbar. Man kan begynde med at skifte en enkelt kontakt eller to, og så, efterhånden som man får behov for det, udvide systemet ved at skifte flere enheder ud med zensehome. Enhederne kontrolleres helt uafhængigt af boligens ledningsføring - et betjeningstryk kan således efter ønske kontrollere en eller flere enheder i boligens installation. zensehome er udviklet, så alle nemt og enkelt kan styre og ændre funktionerne i boligen – det foregår via en grafisk overskuelig brugerflade på PC. 


Bliv klogere på Zensehome - ta' på kursus

Læs mere om udbyttet og tilmeld dig her 

;