Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
Åbn

Effektiv belysning giver opgaver på land for offshore-elektriker

Offshore-elspecialisten TS TECH har indrettet kontordelen af sit nye domicil med armaturer fra OMS og lysstyring fra Niko-Servodan. Det gør det lettere at demonstrere mulighederne for potentielle kunder

Selv en vækststærk teknikentreprenør med speciale i offshore-projekter og vindenergi kan ind imellem have brug for almindelige elinstallationsopgaver på landjorden for at udjævne udsving i opgavemængden inden for eksempelvis vindenergi og marine. Det er en del af baggrunden for, at esbjergensiske TS TECH har udstyret sin egen knap 500 kvadratmeter store, nyopførte administrationsbygning med belysning fra Lemvigh-Müllers eget mærke OMS og lysstyring fra Niko-Servodan.

Morten Krab, der er projektleder og blandt andet arbejder med koordinering af TS TECHs serviceopgaver, har lagt vægt på, at virksomhedens egne belysningsløsninger skulle være egnet til at demonstrere, hvordan en moderne lysinstallation både kan spare energi og bidrage til en højere produktivitet. 

”Nem og effektiv tilpasning af lysstyrken efter dagslysforholdene forbedrer sikkerheden, medarbejdernes trivsel og dermed også produktiviteten. Men det kan være en udfordring at forklare fordelene, så en potentiel kunde forstår, hvad det hele handler om. Det er blevet meget lettere, efter vi kan demonstrere nogle af mulighederne hjemme i vores eget kontormiljø,” siger han.

Styrker kunderelationerTS-TECH

Morten Krab peger på, at traditionelle elinstallationsopgaver som belysningsløsninger er med til at udnytte den 40 mand store virksomheds kapacitet optimalt. Samtidig styrker det relationen til kunderne, at TS TECH har mange kompetencer på paletten. Foruden opgaver inden for vindenergi- og marinesektoren arbejder den otte år gamle virksomhed med generator- og motoranlæg, sikrings- og overvågningsløsninger samt udfører lovpligtige eftersyn på blandt andet kraner, maskiner og slukningsudstyr.

”Vi er startet ud som en offshore-, vindenergi- og marineorienteret virksomhed, og de opgaver er fortsat kernekompetencer, der giver os en meget stor kontaktflade. Det betyder, at vi løbende får forespørgsler på også mere almindelige installations- og serviceopgaver. Dem vil vi selvfølgelig også meget gerne hjælpe vores kunder med at få løst,” siger han. 

Til sin egen administrationsbygning har TS TECH valgt to armaturtyper fra OMS. Det helt enkle Sana med en plan, ubrudt lysflade i polycarbonat med indbyggede mikroprismer er monteret i store kontorer, gangarealer og andre rum. Sana-armaturet giver et blødt og skyggefrit lys. I repræsentative lokaler som chefkontorer og møderum har TS TECH valgt det mere dekorative Declan-armatur, hvor LED’er med individuelle minireflektorer giver et mere retningsbestemt og markeret, men alligevel næsten helt blændfrit lys.

Klar til digital styring

Begge armaturer er i den mest energibesparende klasse, A++, og forberedt for digital lysstyring via DALI-interface. TS TECH har valgt en styringsløsning fra Niko-Servodan, også leveret af Lemvigh-Müller. Hos TS TECH er belysningen monteret i systemlofter med T-skinner, men Sana-armaturet kan også monteres i gipslofter, påbygges eller nedhænges ved hjælp af tilbehørsdele. 

Declan-armaturet produceres foruden til systemlofter i en version til påbygget eller nedhængt montering. Declan kan også fås i aflange versioner til indbygning eller påbygning og nedhængt montering. Det gør Declan særlig velegnet til projekter, hvor ældre belysningsløsninger med lysstofrør ønskes moderniseret uden kostbare indgreb i den eksisterende loftkonstruktion.
TS-TECH
Claus L. Petersen, der er ekstern salgskonsulent med base i Lemvigh-Müllers Esbjerg-afdeling, glæder sig over, at TS TECH har valgt armaturer fra stål- og teknikgrossistens eget mærke til sin kontorbygning.

”Når kunden er en teknikentreprenør, der køber ind til eget brug, er det klart, at man bestræber sig på at præsentere en løsning, der både målt på kvalitet og økonomi kan måle sig med det bedste på markedet. Her står OMS stærkt med energirigtige armaturer i høj kvalitet til en meget konkurrencedygtig pris. Det er der flere og flere brugere, der får øjnene op for,” siger han.

FAKTA:
Sag:

Nyopført administrationsbygning til TS TECH, 470 kvm.
Taget i brug i foråret 2017
Bygherre:
TS TECH
Belysningsleverandør:
Lemvigh-Müller
Belysningsproducent: 
OMS, Niko-Servodan
Belysningsprodukter:

OMS Sana LED-armatur med mikroprismatisk afskærmning samt OMS Declan LED-armatur med mikroprismatisk afskærmning samt minireflektorer. Begge i format 600 x 600 mm. monteret i nedhængte kassettelofter. DALI-baseret styring fra Niko-Servodan.

Særlige krav:  Repræsentativ løsning med mulighed for at demonstrere energibesparende og intelligent belysningsstyring

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk