Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Nye Thorsman LED-arbejdslamper

Schneider Electric opgraderer sortimentet med nye Thorsman LED-arbejdslamper.

Godt arbejde kræver godt lys, og nu får professionelle og seriøse gør det selv-folk endnu bedre muligheder for at vælge den rigtige arbejdslampe. Schneider Electric opgraderer nemlig sortimentet af Thorsman LED-arbejdslamper med fem nye varianter, der skiller sig ud på flere afgørende områder.

Thorsman LED-arbejdslamper er i høj kvalitet og har et unikt, robust og gennemtænkt design med mange smarte detaljer. Det er, kort sagt, professionelle lamper til fagfolk og andre, som ikke går på kompromis med kvaliteten, når det gælder godt arbejdslys.

Robuste og fleksible

Arbejdslamperne er robuste og tåler dermed at blive anvendt i hårdføre miljøer. De er IP54-kapslede og godt beskyttede mod stød og slag med IK08-klassificering.

Desuden er de forsynet med integreret kabelstyring og clips til at fastgøre kablet, så det er beskyttet under transport og opbevaring.

Nyeste LED-teknologi med rigtig god gengivelse af farver

De nye arbejdslamper benytter den nyeste LED-teknologi. Resultatet er en lang levetid på 50.000 timer og høj energieffektivitet. Det kommer til udtryk ved, at Thorsman arbejdslamper har et meget højt lysudbytte på minimum 110 lumen pr. watt.

Alle Thorsman LED arbejdslamper afgiver et ensartet lys med god gengivelse af farver (CRI-værdi 80) og kan dæmpes i fem trin: 100, 75, 50, 25 og 10 %. Det sikrer, at du altid har det rigtige lys til den konkrete opgave.

Sortimentet består af fire varianter til 230 V forsyning og en med genopladeligt batteri:

  • 18 W/2.100 lumen
  • 35 W/4.000 lumen
  • 55 W/6.800 lumen
  • 75 W/8.500 lumen
  • 35 W/4.000 lumen - genopladelig, med mellem to og otte timers driftstid pr. opladning, alt efter valg af lysstyrke.

Varianterne 35, 55 og 75 W til netforsyning har indbygget stikkontakt, så lampen også kan bruges som forlænger til andet udstyr. Alle modeller (med undtagelse af 18 W/2.100 lumen-varianten) har desuden USB A- og C-udtag til opladning af fx telefon, håndlampe, pandelampe el.lign.


;