Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

 

 

BR23 – KLIMAKRAV TIL NYBYGGRERI 

 

I en tid med øget fokus på at reducere klimapåvirkningen og fremme bæredygtighed, har nybyggeri en central rolle.

Fra januar 2023 har bygningsreglementet (BR23) sat skærpede krav om synliggørelse af bygningens klimapåvirkning og CO2-grænseværdi til nybyggeri med det formål at højne bæredygtigheden i byggebranchen og reducere sektorens samlede miljøbelastning.

 

 

 Nye krav
   
 

Krav om livscyklusberegninger (LCA)

  • Fra 2023 er der krav om LCA-beregninger i alt nybyggeri: Hvor meget
    CO2e udleder bygningen igennem sin livscyklus?
  • Krav til renovering og nedrivning er ikke på plads endnu

CO2e-loft over nybyggeri

  • Fra 2023 lægges der loft over, hvor meget CO2e et nybyggeri på over
    1.000 kvadratmeter må udlede, og fra 2025 udbredes loftet til nybyggeri
    generelt. Loftet bliver gradvist sænket i 2025, i 2027 og til sidst i 2029.
  • Loftet står til 12 kg CO2e-ækvivalenter/m2/år.

Det bliver vigtigt at tænke på hele livscyklussen for bygninger og se, hvordan de påvirker miljøet. Life Cycle Assessment (LCA) er vigtig, fordi den hjælper med at vurdere, hvordan bygninger påvirker miljøet i forskellige stadier af deres liv.

Ved at bruge Environmental Product Declaration (EPD) i LCA for man altså en bedre idé om, hvordan bygningens samlede miljøpåvirkning ser ud, og hvordan man reducere denne påvirkning ved at vælge mere miljøvenlige produkter.

 


Hvem er ansvarlig for hvad? 
 

Bygherren

Som udgangspunkt ansvarlig for at
udarbejde en LCA på bygningen og
aflevere den til kommunen, når
byggeriet færdigmeldes. LCA’en
udarbejdes af bygherrens rådgiver
eller arkitekt ved hjælp af LCAbyg.

 

Producent eller leverandør

Har den primære viden om
produkternes klimamæssige påvirkning.
Det er derfor også dem, der udarbejder
eller indhenter EPD’er og oplyser
entreprenøren om produktets
CO2e-udledning.

 

 

Entreprenør eller håndværker

Indhenter EPD’er fra producenten
eller leverandøren og afleverer dem
til bygherren. Derudover skal
entreprenøren oplyse bygherren
om mængden på alle produkter, der
er bygget ind i bygningen.

 

 

Kommunen

Godkender LCA beregningen når
byggeriet færdigmeldes.

 

 

 

 Godkendt miljødata til LCA

 

Produktspecifikke EPD’er:
  • Udarbejdes for et specifikt produkt – fx armeringsstål
  • Kan indeholde et produktsortiment, fx hvis produktet indeholder
    forskellige typer af overfladebehandlinger
  • Mere retvisende for de faktiske miljøpåvirkninger

Projektspecifikke EPD’er:

  • Speciel udgave af en produktspecifik EPD, hvor der er anvendt projektspecifikke data (fx kørselsafstand til en specifik byggeplads)
  • Skal altid baseres på, og referere til en produktspecifik EPD
  Branchespecifikke EPD’er
  • Repræsenterer en gennemsnitlig miljøbelastning for en bestemt branche/produkttype fx betonelementer eller træ
  • Kan bruges, hvor der ikke findes de to ovenstående EPD’er

Generiske miljødata

  • Baseret på gennemsnitsværdier for materialer, der anvendes i byggeri
  • Det er KUN datagrundlaget, som fremgår af BR18, bilag 2, tabel 7, der kan anvendes
  • Datasættet kan tilgås direkte på bygningsreglementets hjemmeside

 

 

   

 

Sådan arbejder vi selv med bæredygtighedsrapportering

Som videnspartner på bæredygtighed skal vi kunne vise orden i eget hus.

Derfor har vi med vores ESG-rapport 2022 taget hul på at rapportere i forhold til de nye, øgede EU-krav, som vi skal rapportere på fra 2024.

I rapporten kan du blive klogere på, hvordan vi selv arbejder med bæredygtighed, og hvordan det for os ikke bare er en strategi, men en handlingsplan der skal skabe forandringer.

 

Download


 

 

 

Kontakt os
   

Har du spørgsmål til bæredygtighed, BR23 eller ESG?
Skriv til os på esg@lemu.dk

 

Nyheder - bæredygtighed

;