5. december 2025

Stålgrossist: 2025 blev alt andet end stabilt

I en artikel i Metal Supply fortæller Kristian Andersen om et af de mest uforudsigelige stålår i lang tid

I artiklen beskriver Kristian Andersen, Vice President for Marked-Indkøb, hvordan 2025 blev et langt mere uforudsigeligt år for stålmarkedet, end mange i branchen havde håbet på. Efter et vanskeligt 2024 med høj inflation, høje renter og afmatning i industrien var forventningen, at 2025 skulle bringe mere ro og stabilitet. I stedet blev markedet præget af prisfald, overkapacitet og kunder, der holdt igen med investeringer og indkøb.

“Det havde vi ikke set komme” – en formulering, der understreger, hvor markant udviklingen afveg fra de forventninger, branchen gik ind i året med."

Kristian Andersen peger på, at stålbranchen fortsat befinder sig i et presset og meget omskifteligt marked, hvor efterspørgslen er afdæmpet, priserne er under pres, og kunderne agerer forsigtigt. For Lemvigh-Müller og resten af markedet har 2025 derfor handlet mindre om genopretning og stabilisering — og mere om at navigere klogt i usikkerhed.

Læs hele artiklen her