DJI 0165

Koblinger

I samarbejde med NVent fremstiller vi Lenton koblinger

En kobling er en mekanisk samling, som kan bruges i stedet for et stød. I samarbejde med NVent fremstiller vi Lenton koblinger, som monteres vha. et konisk gevind, som skæres direkte i armeringsjernet. Vi producerer stænger og bøjler med A12 koblinger efter projektspecifikke behov og lagerfører 12-25 mm starterbars.

Fordele ved Lenton koblinger

  • Hurtig montering af koblinger med kun ca. 4 omgange
  • Det koniske gevind forhindrer, at man beskadiger gevindene ifm. monteringen af armeringsjernet og sikrer præcis sammenkobling
  • Hurtigt system - lige til at samle på byggepladsen
    • Ingen behov for særlige værktøjer (efterspændes let med momentnøgle)
    • Ingen krav om strøm eller ekstra kraft
    • Hurtig og nem inspektion af samlingen 

Standardkobling A12

Starterbars

Starterbars er stænger med hhv. gevind eller kobling.

I koblinger er monteret en lille hætte, der beskytter gevindet
mod beton og snavs.

En samling med koblinger består af hhv.:

  • HAN - Stang med gevind og cap
  • HUN - Stang med gevind og kobling

Standardlængder på starterbars: Husk at kontrollere længden på starterbars ift. dit konkrete projekt. Vores længder er baseret på beton 35 og gode forankringsforhold.

Installationsvejledning A12

  • Visuel kontrol af gevindet, evt. snavs fjernes
  • Kun samme dimension må samles i A12 koblingen
  • Der må ikke samles metrisk gevind i A12 koblingen
  • Når ovenstående er klar, er vi klar til samlingen
  • Armeringsstålet med gevind skrues 4-4,5 gang ind i koblingen
  • Efterspændes med momentnøgle i henhold til vejledning

Se visualiseringen herunder

Projektspecifikke koblinger

Vi har ikke projektspecifikke koblinger på lager, men vi kan nemt skaffe dem. Du skal blot kontakte os. 

   
Positionskoblinger P13, P14
Mekaniske ankre (Terminator) D14, D16
Svejsbar kobling C12, C13, C14
Boltkobling (metrisk gevind) S13