Markedsinfo
September 2026
Velkommen til vores Markedsinfo - september 2026
Efteråret står for døren, og markedet er fortsat præget af både forsigtig optimisme og betydelig usikkerhed.
På tværs af stål, VVS, EL og værktøj ser vi tegn på, at aktiviteten gradvist er ved at stabilisere sig og enkelte steder bevæger sig i en mere positiv retning. Det er dog endnu ikke et marked i egentlig vækst. Efterspørgslen er fortsat afdæmpet i flere brancher, kunderne holder fokus på lagre og investeringer, og udviklingen varierer betydeligt mellem segmenterne.
Samtidig fylder en række forhold uden for den direkte efterspørgsel mere i prisdannelsen: Handelsbeskyttelse, Safeguard, CBAM, energi- og transportomkostninger og ændrede forsyningsmønstre er med til at understøtte priserne på flere produktområder. Det betyder, at svag efterspørgsel ikke nødvendigvis omsættes til tilsvarende lavere priser.
Leveringssituationen er overordnet stabil, men der er fortsat områder, hvor forsyningssikkerhed og lange leveringstider kræver opmærksomhed særligt inden for automation, elektronik og produkter til energi- og infrastruktur.
Samtidig bliver compliance en stadig mere integreret del af markedet. Nye krav påvirker ikke alene dokumentation, men i stigende grad også produktvalg, leverandørkæder, emballage, salgskanaler og den samlede økonomi omkring produkterne.
Samlet peger billedet mod et Q4 med moderat forbedring snarere end et markant opsving. Derfor bliver timing, forsyningssikkerhed og forståelse for de underliggende omkostningsdrivere fortsat afgørende i de kommende måneder.
I denne udgave går vi tættere på udviklingen og de vigtigste forhold, vi aktuelt følger på tværs af vores markeder.
God læselyst.
Kristian Andersen, Vice President Market & Procurement
INDUSTRI
Stålmarkedet
Stålmarkedet er fortsat præget af svag reel efterspørgsel. Det er samme billede i hele Europa og på tværs af de store segmenter som bil- og fremstillingsindustrien samt byggeriet. Sommerferien og høje lagre har begrænset indkøbsaktiviteten i juli og august, og samtidig er markedsvilkårene blevet mere favorable for europæiske stålproducenter som følge af de nye EU- og UK-handelsbeskyttelser, reducerede importkvoter og 50 % told på import ud over kvoterne. De nye handelsforanstaltninger, CBAM og højere transportomkostninger gør import til EU mindre attraktivt og understøtter efterspørgslen på europæisk produceret stål.
På flade produkter har det allerede medført højere priser og forbedret lønsomhed hos flere stålproducenter. Prisforbedringen skyldes dog primært reduceret import og højere salgspriser og ikke en væsentlig forbedring i det underliggende stålforbrug. På lange produkter er prisbilledet mere stabilt, idet man her ikke oplever helt samme effekt af handelsbeskyttelser.
Samtidig giver lav vandstand på de tyske indre vandveje logistiske udfordringer og enkelte leveringsforsinkelser. Det øger pris- og kapacitetspresset på bil og bane og er en medvirkende faktor til at holde stålpriserne oppe.
Rustfrit stål
I vores sidste nyhedsbrev beskrev vi et europæisk marked præget af stigende priser, højere energiomkostninger og producenter med relativt gode ordrebøger. Den udvikling ser vi stadig, men sommeren har tydeligt ændret stemningen i markedet.
Efterspørgslen på rustfrit stål er fortsat afdæmpet, og mange virksomheder fokuserer i øjeblikket mere på risikostyring end på vækst. Vores market intelligence peger på, at kunder, distributører og producenter i stigende grad prioriterer lagerreduktion, kapitalbinding og forsyningssikkerhed frem for volumenopbygning.
Samtidig har EU's handelsforanstaltninger, CBAM og de nye importkvoter ændret markedsdynamikken markant. De danske handelsdata viser, at importen af rustfrit stål til Danmark i årets første fem måneder er faldet med cirka 20 % sammenlignet med samme periode sidste år. Det bekræfter indtrykket af et marked, hvor beslutninger træffes mere forsigtigt, og hvor mange aktører afventer større klarhed om efterspørgsel og økonomisk udvikling.
Vi oplever også et øget fokus på risikominimering gennem konsolidering af indkøb. Flere virksomheder samler større dele af deres forretning hos færre og mere strategiske leverandører for at styrke forsyningssikkerheden, reducere kompleksitet og skabe større forudsigelighed i værdikæden.
På råvaresiden er både nikkel- og skrotpriser faldet hen over sommeren, hvilket isoleret set lægger et nedadgående pres på stålpriserne. Omvendt begrænser de europæiske handelsforanstaltninger konkurrencen fra import og understøtter dermed de europæiske producenters prisniveau.
Vores forventning er derfor fortsat, at priserne vil være under et vist pres gennem tredje og fjerde kvartal. Korrektionerne forventes dog at blive mere begrænsede end det, vi historisk har oplevet i lignende markedsfaser. Årsagen er, at markedet i dag påvirkes af en række strukturelle forhold, herunder Safeguard-foranstaltninger, CBAM, højere energiomkostninger og fortsat høje transportomkostninger, som samlet set skaber et stærkere fundament under de europæiske priser.
Selvom markedet på kort sigt fortsat præges af forsigtighed, peger flere indikatorer allerede nu mod en gradvis forbedring i løbet af 2027. Efterhånden som lagrene normaliseres, og investeringer i industri, energi, infrastruktur og forsvar øges, forventes balancen mellem udbud og efterspørgsel gradvist at blive styrket.
Flade produkter
Markedet for coil og plader ændrede karakter op mod sommerferien i forbindelse med, at EU annoncerede de nye EU-importrestriktioner, som trådte i kraft 1. juli. Det har reduceret importmulighederne markant og styrket de europæiske stålproducenters markedsposition med stigende priser til følge.
Samtidig oplever flere større europæiske producenter udfordringer med leveringsevnen, hvilket yderligere begrænser den tilgængelige kapacitet i markedet.
Efterspørgslen er fortsat afdæmpet fra kundernes side, men stålproducenternes ordrebøger er generelt godt dækket ind, og der ses allerede begrænset kapacitet for Q4. Årets sidste kvartal kan godt blive særdeles spændende og byde på svingende leveringsperformance fra stålproducenternes side.
Lange produkter
Markedet for lange stålprodukter i Europa er gået ind i andet halvår 2026 med fortsat lav aktivitet og begrænset efterspørgsel. Sommerferie og høje lagre hos grossister og servicecentre har dæmpet indkøbene, og køberne fokuserer fortsat primært på behovsbaserede køb frem for lageropbygning.
De nye EU-handelsbeskyttelsesforanstaltninger, som trådte i kraft 1. juli 2026, har ændret rammevilkårene for det europæiske stålmarked. Reducerede importkvoter og 50 % told på import ud over kvoterne ventes på længere sigt at understøtte de europæiske priser, men har endnu ikke haft den ønskede effekt. Prisniveauet påvirkes af implementeringen af CBAM og stigende CO₂-relaterede omkostninger, EU’s skærpede Safeguard-foranstaltninger med reducerede importkvoter og 50 % told på import ud over kvoterne, begrænsede importmuligheder og mindre konkurrence fra tredjelande, høje energi- og transportomkostninger samt planlagte vedligeholdelsesstop og kapacitetstilpasninger hos europæiske producenter.
Efterspørgslen er især dæmpet inden for boligbyggeri, mens større infrastrukturprojekter delvist understøtter forbruget af bjælker og armeringstål. Tyskland er fortsat det svageste marked, mens Sydeuropa udvikler sig mere stabilt, understøttet af offentlige investeringer. Sommerstop hos flere europæiske værker har midlertidigt reduceret udbuddet og dermed forbedret balancen mellem udbud og efterspørgsel.
Forsyningssituationen er fortsat stabil, men importmulighederne er blevet mere begrænsede. Flere importører søger derfor alternative leverandører uden for de traditionelle eksportlande, mens europæiske producenter forventer at kunne øge deres markedsandel i takt med, at lagrene reduceres efter sommerferien.
Markedet vil fortsat være præget af EU’s handelsbeskyttelse, reducerede importkvoter, begrænset import, høje produktionsomkostninger herunder energi og CO₂, produktionsbegrænsninger og vedligeholdelsesstop samt svag underliggende efterspørgsel og forsigtige købere.
På kort sigt forventes priserne overvejende at udvikle sig stabilt, fordi den svage efterspørgsel fortsat begrænser værkernes muligheder for prisstigninger. I takt med at lagrene nedbringes, importen reduceres, og købsaktiviteten normaliseres efter sommerferien, forventes markedsbalancen gradvist at blive styrket.
Rør-produkter
På rørprodukter ser vi lidt forskellige strukturelle ændringer, specielt på svejste rørprodukter der er den ubetingede største gruppe indenfor sorte rør. Prisen har i foråret og sommeren været relativt uforandret, men med de nye opgørelser på Safeguard, er der sket nogle ændringer, som får betydning for resten af 2026.
De største importører til EU er Tyrkiet og England, og her er ændringen ret tydelig: Tyrkiet har importeret markant over kvoten i Q3, hvilket har medført en Safeguard-told på 17%. For Englands vedkommende har den nye kvote betydet, at reduktionen er på ca. 70.000 tons / år. Der findes ingen opdeling mellem koldformede og varmformede rør, og vores vurdering er, at import af koldformede rør fra England bliver minimal. Markedet kan fortsat købe varmformede konstruktionsrør uden større udfordringer, med fokus på, at der kan være problemer mod slutningen af et kvartal, hvis kvoten er tæt på at være udnyttet.
Tilgængeligheden på rør er alt andet lige god, men leveringstiden er blevet lidt længere. De europæiske værker stilles overfor forventede stigninger på coils, og aktuelt stiger prisen på transport også, og her i sensommeren er der ligeledes udfordringer med tilgængelighed af biler. Vi vurderer, at trenden for efteråret er højere priser.
Teknikmarkedet
Industrimarkedet bevæger sig fra stabilisering mod begyndende fremgang, men udviklingen er fortsat ujævn. Dansk industri er mere optimistisk, mens efterspørgslen fortsat er den største begrænsning. Produktionen svinger, kunderne er forsigtige med større indkøb og lageropbygning, mens ordreindgangen i Europa gradvist forbedres, og fremstillingsindustrien igen viser moderat vækst.
Investeringslysten følger langsommere efter på grund af relativt stramme finansieringsvilkår. Effektivisering, automatisering og nødvendige udskiftninger prioriteres fortsat over store kapacitetsudvidelser.
Tyskland og andre nærmarkeder viser positive takter fra stabilisering mod egentlig vækst, hvilket gradvist kan gavne dansk maskin-, metal- og underleverandørindustri. Fødevarer, forsvar, energi og elektrificering er blandt de stærkere segmenter, mens underleverandører til bilindustrien og dele af den energiintensive procesindustri fortsat er udfordrede.
Dansk industri har opjusteret investeringsforventningerne for 2026, men fremgangen drives især af software, udvikling, kompetencer og effektivisering. Højere renter og inflation gør større projekter mere følsomme over for afkast og efterspørgsel, mens strategiske investeringer i automatisering, elektrificering, forsvar og infrastruktur fortsætter. En reel vending i tyske investeringer bliver derfor et vigtigt signal for materialeforbruget.
Regulering og energi sætter nye rammer for markedet
CBAM er fra 2026 blevet en reel markedsfaktor for bl.a. jern, stål og aluminium og dermed også tekniske produkter som fx befæstelse og svejsetilsatsprodukter. CO₂-indhold og materialernes oprindelse får større betydning for importøkonomien og kan øge prisforskellene mellem europæiske og ikke-europæiske materialer. Markedet er fortsat i en overgang, hvor ikke alle producenter og distributører fuldt ud indregner de forhold, der slår igennem fra 2027. Samtidig skærper NIS2, CER, Cyber Resilience Act og den kommende Maskinforordning kravene til cybersikkerhed, dokumentation, compliance og robuste produktionsmiljøer.
Energi er igen en væsentlig prisrisiko. Gaspriserne er steget hen over sommeren og ventes fortsat volatile i Q4, selv om forsyningssikkerheden er væsentligt bedre end i 2022. Elpriserne er lave i perioder med høj vedvarende produktion, men udsvingene er større, hvilket øger værdien af fleksibelt elforbrug. Europæisk energiintensiv industri, især aluminium, stål, rustfrit stål, kemi og glas, har fortsat en betydelig international omkostningsulempe. Energiomkostningerne kan derfor skabe et prisgulv, selv ved moderat efterspørgsel.
Leveringssituationen
Leveringssituationen for tekniske produkter er overordnet stabil, og der forventes ikke bred mangel i Q4. Standardvarer har generelt god tilgængelighed, men der er fortsat knaphed på dele inden for automation, elektronik og power-komponenter, herunder processorer, effektkomponenter og diskret elektronik.
Produkter til elnet og energiinfrastruktur er mest udsatte. Transformere og visse højspændingsprodukter kan fortsat have leveringstider på flere år, derfor bør man fortsat holde øje med geopolitik, transport og råvareforsyning. Vi kan fortsat købe standardvarer ind som normalt, mens kritiske komponenter inden for automation og effektelektronik bør bestilles i bedre tid.
Forventning til Q4
Samlet set forventer vi, at Q4 2026 byder på moderat fremgang i industriaktiviteten og ordreindgangen men ikke noget markant opsving. Efterspørgslen ventes at stige gradvist, men der vil fortsat være store forskelle mellem brancherne.
Materialepriserne vil fortsat være påvirket af energi, valuta, CBAM og øvrige produktionsomkostninger og afgifter, herunder den nye Emballageforordning (PPWR). Leveringssituationen forventes generelt at være stabil, men der kan stadig opstå udfordringer inden for elektronik og energiinfrastruktur.
Udviklingen i den tyske ordreindgang er fortsat en vigtig indikator for Nordeuropa. Hvis den positive udvikling fortsætter, kan første halvår 2027 byde på en bredere fremgang i europæisk industri. For kunderne vil det derfor fortsat være vigtigt at balancere pris, forsyningssikkerhed og tidspunktet for indkøb.
INSTALLATION
Markedsudviklingen inden for VVS
Den moderate vækst i det samlede VVS-marked, som vi så i første kvartal, er fortsat ind i andet kvartal af 2026. Varme og sanitet er fortsat de stærkeste kategorier, mens rør og fittings udvikler sig mere afdæmpet. Samtidig er renoveringsmarkedet blevet en vigtigere vækstmotor end nybyggeri og forventes at få endnu større betydning de kommende år, understøttet af offentlige investeringer i forsyning, energi, infrastruktur og klimatilpasning.
Efterspørgslen på varmepumper og energieffektive løsninger stiger fortsat. Salget af vandbårne varmepumper voksede med 50 % i andet kvartal sammenlignet med både første kvartal i år og andet kvartal sidste år. Udviklingen hænger blandt andet sammen med den styrkede varmepumpepulje, som har gjort skiftet til grønnere opvarmning mere attraktivt.
Samtidig fylder dokumentation mere hos både installatører og bygherrer. Drikkevandsdirektivet, skærpede dokumentationskrav, EPD’er, CO2-data og øvrig produktdokumentation bliver i stigende grad et konkurrenceparameter for både installatører og bygherrer. Derudover oplever intelligente og vandbesparende løsninger samt overvågning af installationer stigende interesse i projekter.
Markedsudviklingen inden for EL
Som følge af den geopolitiske situation ser vi fortsat flere og større produktprisstigninger i andet halvår 2026 sammenlignet med andet halvår 2025. Ift. kobber peger analyserne på, at råvareprisen fortsat vil stige gennem andet halvår 2026, dog med større volatilitet end i første halvår. Det vil have direkte betydning for kabelpriserne. I årets første otte måneder er kobberprisen steget med cirka 11 %, og priseffekten på det enkelte kabel afhænger af kobberandelen.
Samtidig ser vi flere vækstområder i markedet. Ét af dem er kritisk infrastruktur, hvor lovgivningen driver investeringer i blandt andet UPS-anlæg, nødgeneratorer, batteribackup, redundante forsyninger, adgangssikring og kameraovervågning. Det kan eksempelvis være hos lokale vandværker og fjernvarmeselskaber.
Der er også fortsat vækst inden for varmepumper, solceller, invertere og batterier. Private kunder efterspørger i stigende grad samlede løsninger, hvor batterier kombineres med intelligent styring. Forventningerne til gaspriserne i den kommende fyringssæson, især ved en kold vinter, samt mulighederne for tilskud til udskiftning af fossil opvarmning kan samtidig øge efterspørgslen på varmepumper. En tydeligere stigning kan derfor forventes frem mod den officielle fyringssæson, der starter 1. oktober.
Endelig skaber det reviderede EU-bygningsdirektiv, EPBD, et nyt vækstmarked for blandt andet intelligent lysstyring. Markedet bevæger sig fra traditionelle belysningsprojekter mod mere intelligente og datadrevne styringsløsninger, og krav til bygningsautomatik, dagslysstyring, tilstedeværelsesstyring og energiovervågning ventes at øge efterspørgslen på lysstyring, sensorer, CTS/BMS og serviceydelser markant fremover.
LOVGIVNING OG EU-REGLER
Der sker fortsat meget på complianceområdet. Flere kendte krav går nu ind i nye faser, mens nye regler påvirker produkter, leverandørdata, salgskanaler og omkostninger.
Emballage: Den næste fase
Det udvidede producentansvar for emballage er implementeret, men den nye europæiske emballageforordning PPWR betyder, at vi nu skal videre med næste fase. Fokus flytter sig fra primært at handle om emballagemængder og betaling til også at omfatte produktcompliance, dokumentation, kemisk indhold og mærkning.
Det udvidede producentansvar for emballage er implementeret, men den nye europæiske emballageforordning PPWR betyder, at vi nu skal videre med næste fase. Fokus flytter sig fra primært at handle om emballagemængder og betaling til også at omfatte produktcompliance, dokumentation, kemisk indhold og mærkning.
For LM gælder det især emballage til Private Label-produkter og produkter importeret fra lande uden for EU. Her skal vi sikre dokumentation for emballagens overensstemmelse, herunder tungmetaller og andre regulerede kemiske stoffer, udarbejde overensstemmelseserklæringer og sikre de nødvendige virksomhedsoplysninger på emballagen.
Et vigtigt afklaringspunkt er emballagen på vores lagre. Den købes hos professionelle emballageleverandører og er ikke udviklet af LM – vi angiver alene dimensionerne til vores pakkemaskiner. Vi vil derfor have afklaret med Dansk Producentansvar (DPA), hvor designansvaret ligger, før LM påtager sig ansvaret for både indberetning, dokumentation og mærkning.
Samtidig skal reglerne om udpakning og ompakning indarbejdes i vores emballagemængder.
Når importerede varer ankommer i større yderemballager, som fjernes på lageret, og produkterne efterfølgende plukkes enkeltvis, skal disse emballagestrømme identificeres og indgå korrekt i vores indberetninger.
Endelig skal vi afklare mærkningskravene. Kort sagt handler emballage ikke længere kun om mængder og betaling, men også om ansvar for emballagen som produkt, dokumentation, kemisk indhold og mærkning.
Ordningen for industribatterier er implementeret
Lemvigh-Müller har indgået samarbejde med Batteriretur om solcellebatterier og større industribatterier. Det er ikke et lovkrav at være med i en kollektiv ordning, men vi har valgt en løsning, der også tager højde for batteriernes End of Life. Vores kunder får dermed mulighed for at returnere batterier og sikrer dermed en forsvarlig affaldsbehandling. Markedet har forskellige tilgange, blandt andet fordi lithium og andre materialer kan få værdi i fremtiden, men vi har valgt at finansiere en langsigtet løsning allerede nu, fordi vi ikke ved, hvordan genanvendelsesmarkedet ser ud om 10, 15 eller 20 år. Vores løsning betyder, at vores kunder vil kunne se et særskilt miljøgebyr sammen med det omfattede produkt på deres faktura.
CBAM: Fra rapportering til økonomi
Den endelige CBAM-ordning trådte i kraft 1. januar 2026. Fokus flytter sig nu fra rapportering af emissionsdata til den økonomiske håndtering, herunder køb og administration af CBAM-certifikater. Det kræver fortsat styr på vareklassificering, oprindelse, leverandørdata og CO₂-emissioner på importerede produkter.
Større fokus på leverandørkæden
Fra 14. december 2027 må produkter fremstillet med tvangsarbejde ikke markedsføres i eller eksporteres fra EU. For os betyder det større fokus på leverandørdata, oprindelse og risici længere tilbage i leverandørkæden. Indsatsen skal være risikobaseret, så vi fokuserer på de produkter, leverandører og geografier, hvor risikoen er størst. Området skal forberedes nu, men har ikke samme implementeringstempo som emballage.