2305 TEMA Ecom Eban Kontakt Flag 1920X674 S3

Om os

Fakta om Lemvigh-Müller

Vi er størst i Danmark på stål og teknik

Lemvigh-Müller blev grundlagt på Kultorvet i København i 1846. 
I dag er vi Danmarks største stål- og teknikgrossist. 

Fakta om Lemvigh-Müller

Grundlagt: 1846
Ejerforhold: Fondsejet
Omsætning: 7,980 mia. kr. 
Antal medarbejdere: 1350
Hovedkontor: Stationsalléen 40, 2730 Herlev
Salgsafdelinger/butikker: 23 over hele landet
Centrallagre: 3 (Odense, Kolding og Randers)
Produktion/metalbearbejdning: 4 faciliteter (Køge, Randers, Skjern og Swinoujscie)
Antal varenumre: Ca. 550.000+ (heraf ca. 1/3 på lager)

 

Overordnede produktområder Primære kundegrupper 
Alarm, sikring og overvågning  Bygge- og anlægsbranchen
Befæstelse  Den offentlige sektor
Beklædning, sikkerhed og hygiejne El-installatører
Belysning og lyskilder Energi- og forsyningsselskaber
El-installationsmateriel  Fødevareindustrien
Hydraulik, transmission og pneumatik  Maskinindustrien
Industriautomation Metalindustrien
Kemi og kemihåndtering Sikringsbranchen
Maskinteknik Smede
Metalbearbejdning Tele/datainstallation
Måleinstrumenter Vindindustrien
Procesinstrumentering og industri-VVS VVS-installatører
Stål og metal  
Svejsning   
Data, tele og kabling  
VVS-installationsmateriel  
Værktøj  

Datterselskaber

Lemvigh-Müller-koncernen omfatter to datterselskaber, som sælger produkter og serviceydelser til detailhandlen samt til professionelt brug.

G. Funder er en af Danmarks ældste, mest alsidige og mest erfarne leverandører af produkter til rengøring, vedligeholdelse og reparationsopgaver indenfor bolig, ejendom og erhverv. G. Funder leverer til række af Danmarks største aktører inden for dagligvare- og specialhandelen. www.gfunder.dk

Elworks har udviklet, produceret og markedsført el-artikler siden 1920. Virksomhedens sortiment til byggemarkeder og anden detailhandel er blandt markedets største. Elworks producerer og markedsfører desuden professionelt el-materiel til håndværk og industri. www.elworks.dk

Vores værdier

Når produkter og services ligner hinanden til forveksling, er det mennesker og værdier, der gør den største forskel.

I Lemvigh-Müller er det vores mål at skabe værdi for vores kunder, samarbejdspartnere og kollegaer gennem et bæredygtig værdisæt. Derfor mener vi, at vi skaber værdi, når vi er ordentlige, nyskabende og kompetente.

Vores værdier understøtter dermed ikke kun vores forretningsmæssige mål men bidrager også til at gøre Lemvigh-Müller til en god og attraktiv arbejdsplads, hvor vi har fokus på trivsel og udvikling.

Det betyder vores værdier

Vi er: 

  • Ordentlige – og får kunder, kollegaer og klimatiltag til at lykkes
  • Nyskabende – og omsætter fælles ideer til handling
  • Kompetente – og vi ved, hvad vi taler om

Besøg vores karrieresite for yderligere informationer om Lemvigh-Müller som arbejdsplads.

Organisation og profil

Få frihed til at fokusere på kerneforretningen – vi tager os af resten

Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret på mindre end 24 timer til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark. 

Vi har så omfattende en lagerbeholdning og så velsmurt et logistikapparat, at vores kunder kan have fuld tillid til, at vi leverer varen på rette sted og til rette tid – hver gang. Faktisk kan vi bryste os af en leveringskvalitet på 99,86 pct. og en leveringssikkerhed på 96,2 pct. For dig som kunde betyder det, at du kan overholde aftalerne med dine kunder og holde flow i din forretning.

Ud over at være en effektiv og pålidelig logistikpartner tilbyder Lemvigh-Müller en række andre services og løsninger, som er skræddersyet til at gøre hverdagen så nem og effektiv som mulig for vores kunder. 

Vi kan bl.a. hjælpe med indkøbsoptimering, lagerstyring, teknisk support, bearbejdning af stål og metal, projektberegning, certifikathåndtering, fagkurser og produktuddannelse. Kort sagt, som kunde hos Lemvigh-Müller får du frihed til at fokusere på din kerneforretning – vi tager os af resten.