Specialfremstillede armeringsnet til dit projekt
Netsvejseren er en central del af vores produktion af specialfremstillet armering til bygge- og anlægsprojekter. Med den automatiserede svejseteknologi kan vi producere projekttilpassede armeringsnet med høj præcision, ensartet kvalitet og minimalt materialespild.
Ved at fremstille armeringsnet efter projektets specifikationer kan vi optimere både materialeforbrug og montage på byggepladsen. Netsvejseren gør det nemlig muligt at producere specialfremstillede armeringsnet med udsparinger til eksempelvis vinduer, døre og tekniske installationer samt andre projektspecifikke løsninger. Det reducerer behovet for tilpasninger på stedet og sikrer en mere effektiv byggeproces. Produktionen tager udgangspunkt i kundens krav til dimensioner, geometri og belastning, hvilket gør løsningen velegnet til alt fra traditionelt byggeri til større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Fordele ved netsvejseren
- Skræddersyede armeringsnet efter projektets behov
- Mindre materialespild og mere effektiv ressourceudnyttelse
- Hurtigere og mere effektiv montage på byggepladsen
- Dokumenteret sporbarhed
- Dansk produktion og fleksibel levering

Netsvejseren mindsker spild
Vi laver nettene med coilmateriale i stedet for armeringsstænger. Det mindsker spildet, da vi nøjes med at bruge nøjagtigt den mængde coiltråd, der skal til. Hvis man derimod bruger standard armeringsnet, skærer man det til på pladsen og får spild i form af fraskæringer.
"Med den nye netsvejser kan vi levere specialdesignede net i CO2e-reduceret coilmateriale, der passer nøjagtigt til kundens behov. Det betyder, at entreprenørerne slipper for at tilpasse standardnet på byggepladsen, og dermed sparer de både arbejdstimer og materialespild,” fortæller Maria Steen, Vice President, bygge og anlæg, Lemvigh Müller.

Specialfremstillede armeringsnet med udsparinger og buk
Vi producerer specialnet i dimensionerne 8 -16 mm efter din projekttegning. Dette gøres med udsparinger til fx dørhuller og efterfølgende med buk helt op til 135 grader.
| Maskinsvejste net i 8-16 mm | |
|
Tråddimensioner |
8, 10, 12, 16 mm |
|
Bredde |
Min. 500 mm Maks. 4.000 mm* |
|
Længde |
Min 1.000 mm Maks. 14.000 mm |
|
Afstand til første stang |
Min. 25 mm Længdetråd: maks. 600 mm Tværtråd: maks. 350 mm |
|
Maskedimensioner |
Længdetråd: Frit, dog min. 50 mm, gerne deleligt med 25 mm. Tværtråd: Frit imellem 35 – 500 mm |
|
Kombination af tråddimensioner |
Forholdet Ømin/Ømax > 0,6 skal overholdes |
|
Stød |
Ingen eller flere retninger |
|
Længde/bredde tolerancer |
+/- 25 mm |
|
Tolerancer for masker |
+/- 10 mm |
|
Buk |
Maks bredde: 10.000 mm Maks vinkel 135 grader Kapacitet maks. 100 Ø12 |
*Bemærk at vi ikke kan fragte net med en bredde på over 3,5 m, uden ekstra omkostninger.
Kvalitet og certificering
- Y, B550B eller K, B500B
- Godkendt efter DS/EN 10080:2006 og DS/INF 165:2011
- Godkendt til udmattelse og forskydningsstyrke efter EC2, anneks C.
Se hvordan netsvejseren producerer specialfremstillede armeringsnet
Illustrationen nedenfor viser netsvejseren.


Kontakt os i Bygge & Anlæg
Vi sidder klar til at hjælpe.
- Salgssupport: 3695 1001
- LMArmeringSalg@lemu.dk
Mandag til torsdag kl. 7-16
Fredag kl. 7-14
