1. november 2022

Snart ser det sort ud for lysstofrør

KNye ændringer i RoHS-direktivet betyder, at der næste år blandt andet kommer et forbud mod lysstofrør og kompaktrør. Læs, hvad det betyder for din forretning her.

RoHS står for ”Restriction of Hazardous Substances”

Er et direktiv fra EU, der forbyder farlige substanser i elektronik og elektronisk udstyr. Direktivet regulerer også brugen af kviksølv i belysningsprodukter og har tidligere indeholdt en række undtagelser for bl.a. T5- og T8-lysstofrør og kompaktrør. De undtagelser bliver nu ophævet, og det betyder, at der kommer:

  • Forbud mod alle T5- og T8-lysstofrør fra 24. august 2023
  • Forbud mod alle kompaktrør (CFL-ni) fra 24. februar 2023

Hvad betyder det for dig?

Forbuddene omfatter import og produktion af de ovennævnte produkter, men færdigvarer som allerede er i Europa – og eksempelvis på Lemvigh-Müllers centrallager - må gerne sælges efter skæringsdatoerne.

Brug LED i stedet

LEDVANCE arbejder konstant på at videreudvikle innovative lysteknologier og tilbyder allerede nu en bred vifte af effektive alternativer med LED. LED-produkterne lever fuldt ud op til de krav, der stilles til energieffektive produkter.

Det nuværende sortiment gør det nemt at skifte til en anden teknologi. Du skal blot finde det produkt, der er omfattet af EU-forbuddet på sortimentslisten her for at finde et tilsvarende LED-alternativ. Så er du samtidig med til at styrke kundernes klimaregnskab.

 

 Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med skiftet til LED-alternativer, er du velkommen til at kontakte Lemvigh-Müllers tekniske supportere på 3695 7308.