Under favoritlister, lagerlister og i kurven finder du funktionen "Importér varer", som giver dig mulighed for at importere flere varenumre og antal ad gangen. For at importere varer kan du enten indtaste varenummer og antal manuelt i tekstfeltet eller uploade en fil med samme information.

Sådan gør du
-
Klik på funktionen Importér varer, som du finder under favoritlister, lagerlister eller i kurven.
-
Indtast varenummer og antal i feltet. Brug formatet varenummer;antal, for eksempel 123123123;5.
- Det er også muligt at uploade en fil med dine varer. Filens første kolonne skal indeholde varenumre, mens den anden kolonne skal indeholde antal. Du kan også kopiere de to kolonner fra din fil direkte ind i tekstfeltet. Semikolon tilføjes automatisk.
-
Klik derefter på "Fortsæt" nederst, når du har indtastet alle varer eller uploadet din fil.
-
Vælg derefter, hvor varerne skal tilføjes. Du kan oprette en ny favoritliste eller lagerliste, tilføje varerne til en eksisterende liste, oprette en ny kurv eller tilføje varerne til en eksisterende kurv.
-
Vælger du at tilføje produkterne til en eksisterende liste, skal du også vælge, om du ønsker at lægge antallet sammen med eller erstatte det eksisterende antal, hvis varen allerede er tilføjet til listen. Vælger du at importere dine varer til en eksisterende kurv, vil varene blive tilføjet som nye linjer i kurven.
-
Du har nu importeret dine varer. Hvis der er sket en fejl, eller hvis du har tilføjet et produkt, vi ikke har, får du en fejlbesked om dette.
Bemærk: Det er vigtigt, at formatet for varenummer og antal er korrekt. Hvis formatet ikke overholdes, kan varerne ikke importeres. Brug altid semikolon mellem varenummer og antal, for eksempel 123123123;5.
Vil du have endnu mere ud af vores digitale løsninger?
Vores support sidder altid klar til at hjælpe dig med at få endnu mere ud af vores digitale løsninger!
Kontakt dem her:
Ring: 3695 5101
Mail: lme-support@lemu.dk
Åbningstider:
Mandag - torsdag: 6.30 - 16.00
Fredag: 6.30 - 14.30
