2023 12 07Pakkelevering 46 (3)

Sådan sporer du din pakke

Spor dine forsendelser fra Lemvigh-Müller

Med Track & Trace funktionen kan du følge dine forsendelser hele vejen til levering. Du kan se, hvor pakken befinder sig lige nu, hvornår den er leveret, og efter levering også hente fragtbrevet med underskrift og se et billede af den leverede forsendelse.

Du finder funktionen både på vores hjemmeside og i appen.

Sådan gør du: 

Spor din forsendelse fra vores hjemmeside

  1. Klik på Ordrer i menuen til højre og klik på den ordre, du ønsker at spore.
  2. Rul ned til afsnittet "Produkter & leverancer". Ud for Spor pakke står et eller flere kollinumre eller leveringsnumre - ét for hvert forsendelse i leverancen.
  3. Klik på det kollinummer/leveringsnummer, du ønsker at følge. Forsendelsesstatus åbner nu i et nyt vindue, hvor du kan se, hvor langt forsendelsen er nået - fra overført og på vej til levering, til leveret.

Bliver din pakke afsendt med Danske Fragtmænd eller Postnord, skal du følge disse steps: 

  1. Vil du se flere detaljer, skal du dobbeltklikke på sporing i øverste højre hjørne af forsendelsesstatus. Danske Fragtmænds eller Postnords Track & Trace side åbner nu.
  2. På Track & Trace siden finder du forsendelsens registreringer trin for trin. Nederst kan du vælge mellem to ikoner: 1) Underskriftsikonet åbner fragtbrevet med underskrift (kvittering for modtagelse). 2) Kameraikonet viser et billede af den leverede forsendelse. 

Spor din pakke i vores app

  1. Åbn appen
  2. Tryk på "Mere" i menuen nederst
  3. Vælg "ordre" og vælg derefter den ordre du ønsker at spore
  4. Tryk på knappen "Spor pakke" nederst på ordren.
  5. Forsendelsesstatus åbner, og du kan følge pakken på samme måde som på vores hjemmeside. 

Vigtigt at vide

Forsendelsen kan først spores, når ordren er afsendt fra vores lager, og kollinummeret er registreret hos transportøren. Det forventede leveringstidspunkt er vejledende og opdateres løbende i løbet af dagen. 

2016 06 28Kontormiljø Kolding 14 (1)

Vil du have endnu mere ud af vores digitale løsninger?

Vores support sidder altid klar til at hjælpe dig med at få endnu mere ud af vores digitale løsninger!

Kontakt dem her:

Ring: 3695 5101
Mail: lme-support@lemu.dk

Åbningstider:
Mandag - torsdag: 6.30 - 16.00
Fredag: 6.30 - 14.30