Konkurrencebetingelser – Signify vinterkampagne 2026
Køb udvalgte Philips-armaturer fra Signify på lemu.dk, og deltag i lodtrækningen om tre par Salomon/Signify-ski.
Arrangør og kampagneperiode
Konkurrencen afholdes af Lemvigh-Müller A/S i samarbejde med Signify.
Konkurrencen løber fra den 1. november 2026 kl. 00.00 til og med den 30. november 2026 kl. 23.59, dansk tid.
Hvem kan deltage?
Konkurrencen er åben for alle kunder, der opfylder købskravene. Medarbejdere hos Lemvigh-Müller og Signify kan ikke deltage.
Sådan deltager du
Du deltager automatisk, når du i kampagneperioden køber udvalgte Philips-kampagneprodukter for over 2.000 kr. ekskl. moms på én samlet ordre på lemu.dk.
Køb i Lemvigh-Müllers butikker og ordrer afgivet telefonisk indgår ikke i konkurrencen.
Du kan frit kombinere de otte kampagnevarer. Der er ikke noget krav om et bestemt antal produkter, så længe kampagnevarernes samlede beløb på ordren overstiger 2.000 kr. ekskl. moms.
Kun køb af kampagnevarerne tæller med i beløbsgrænsen. Andre varer på samme ordre indgår ikke i beregningen.
Deltagelsen registreres på det kundenummer, som købet er foretaget på.
Én kvalificerende ordre giver ét lod
Hver ordre, der opfylder købskravene, giver ét lod i konkurrencen. Flere kvalificerende ordrer giver flere lodder og dermed flere vinderchancer.
En ordre giver kun ét lod, selvom beløbet for kampagnevarerne er flere gange højere end købsgrænsen.
Flere mindre ordrer kan ikke lægges sammen for at opnå deltagelse.
Eksempler:
-
Én ordre med kampagnevarer for 2.000 kr. ekskl. moms giver ét lod.
-
Én ordre med kampagnevarer for 5.000 kr. ekskl. moms giver ét lod.
-
To separate ordrer med kampagnevarer for hver 2.000 kr. ekskl. moms giver to lodder.
-
Tre ordrer med kampagnevarer for hver 1.000 kr. ekskl. moms giver ingen lodder.
Kampagneprodukter
Følgende otte LM-numre indgår i konkurrencen:
| Produkt | LM-nummer |
|---|---|
| Philips CoreLine Slim WL200V All-in | 7843156499 |
| Philips CoreLine Slim WL200V All-in | 7843156509 |
| Philips Ledinaire BVP167 All-in, 50 W | 7840112009 |
| Philips Ledinaire BVP167 All-in, 20 W med sensor | 7840112096 |
| Philips Ledinaire RC065B Gen5 All-in | 7842261123 |
| Philips Ledinaire RC065B Gen5, 4000 K, UGR<19 | 7842261068 |
| Philips CoreLine WT120C Gen3, 1200 mm, 2.700 lm | 7846306864 |
| Philips CoreLine WT120C Gen3, 1200 mm, 4.000 lm | 7846306880 |
Se produkterne på kampagnesiden.
Præmier
Der udloddes i alt tre par ubrugte Salomon/Signify-ski:
-
Ét par i længden 169 cm.
-
Ét par i længden 176 cm.
-
Ét par i længden 183 cm.
Signify anslår præmiens værdi til 3.000 kr. pr. par, svarende til en samlet anslået præmieværdi på 9.000 kr.
Skiene er en udgået model, og værdien er derfor et skøn frem for en aktuel salgspris.
Skilængderne fordeles tilfældigt mellem vinderne. Det er ikke muligt at vælge eller få garanti for en bestemt længde.
Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter, andre varer eller en anden skilængde. Signify håndterer eventuel gevinstafgift.
Udtrækning af vindere
Der findes tre vindere ved tilfældig lodtrækning blandt alle kvalificerende lodder. Vinderne udtrækkes senest den 1. januar 2027.
Hvert kundenummer kan højst vinde én præmie, uanset antallet af lodder.
Gevinstchancen afhænger af antallet af kvalificerende lodder.
Kontakt til vindere
Vinderne kontaktes direkte via de kontaktoplysninger, der er registreret hos Lemvigh-Müller.
Vinderen skal svare inden én måned efter den første henvendelse. Hvis vinderen ikke svarer inden fristen, bortfalder retten til præmien, og der trækkes en ny vinder.
Vinderoplysninger offentliggøres ikke.
Levering af præmier
Signify står for præmierne og forsendelsen. Præmien sendes enten direkte til kunden eller til en Lemvigh-Müller-butik til afhentning efter aftale.
Den konkrete levering aftales med vinderen.
Annullering og returnering
Loddet bortfalder, hvis den kvalificerende ordre annulleres, eller hvis der returneres varer fra den kvalificerende ordre.
Behandling af personoplysninger
Lemvigh-Müller A/S håndterer oplysninger om deltagelse og gennemfører lodtrækningen internt.
Relevante kunde-, kontakt- og ordreoplysninger anvendes til at kontrollere købskravene, registrere lodder og kontakte vinderne.
Da Signify står for forsendelsen, koordineres de nødvendige leveringsoplysninger med Signify i forbindelse med aftalen om levering af præmien.
Deltagelse i konkurrencen indebærer ikke i sig selv tilmelding til nyhedsbreve.
Læs mere om behandling af personoplysninger og dine rettigheder i Lemvigh-Müllers privatlivspolitik.
Spørgsmål om behandling af personoplysninger kan sendes til persondata@lemu.dk.
Spørgsmål til konkurrencen
Har du spørgsmål til konkurrencen, kan du kontakte:
Amalie Nielsen
amsn@lemu.dk
Lovvalg
Konkurrencen er underlagt dansk ret.
