2. juni 2020

3D-print bliver hot for svejse-undervisere

De tekniske skoler har en vigtig rolle i industriens næste store omstilling, additiv fremstilling

De tekniske skoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentrene kan blive vigtigt aktører i industriens anvendelse af additiv fremstilling, også kaldet 3D-print. Det forudser Henrik Stilling Laursen, salgsingeniør hos Lemvigh-Müller og svejsetekniker certificeret af svejseteknologiorganisationen IIW (International Institute of Welding).

”Grundlæggende svejsefaglige kvalifikationer, forståelsen af udfordringer og sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde med svejseudstyr samt fortrolighed med industrielle robotter gør de tekniske skoler og deres svejseundervisere oplagte til at drive den udvikling, vi kommer til at se inden for additiv fremstilling,” siger han

Svejsekvalifikationer er centrale

Additiv fremstilling vinder stærkt frem i metalindustrien, og det er især en hastig udvikling inden for teknologien WAAM – wire arc additive manufacturing – som gør viden og erfaring inden for svejsning til en central kvalifikation. WAAM-processen er nemlig i nær familie med robotassisteret MIG/MAG-svejsning. Det har fået de tekniske skolers svejseafdelinger til at interessere sig for WAAM, konstaterer Henrik Stilling Laursen.

Vi mærker en stærk stigning i interessen for materialer og viden om WAAM fra skolemiljøet og industrien lige nu,” siger han.

Arbejder sammen med producent

Lemvigh-Müller er autoriseret forhandler for metal- og svejseteknologikoncernen voestalpine Böhler Welding, der er den førende europæiske producent inden for WAAM-teknologi og -materialer.

I WAAM-sammenhæng kaldes den tråd, der fremføres og afsmeltes i en lysbue ligesom ved MIG/MAG-svejsning, for 3D-printtråd. Voestalpine Böhler Welding har udviklet et bredt program i 3D-printtråde, og der kan findes en tråd til enhver opgave eller applikation hos Lemvigh-Müller.

Samarbejdet mellem Lemvigh-Müller og Voestalpine Böhler Welding betyder også, at skoler og virksomheder med interesse for WAAM foruden Henrik Stilling Laursen og Lemvigh-Müllers andre svejsespecialister, kan trække på Böhlers specialister.

Sådan foregår WAAM

3D-print ved hjælpe af WAAM-teknologi foregår ved, at en computerstyret robotarm bevæger et svejsehoved, som fremfører en tilsatstråd. Tråden afsmeltes i en lysbue som ved traditionel MIG/MAG-svejsning og afsættes, så det afsmeltede materiale danner et emne i den ønskede form. WAAM er egnet til selv meget store emner. Kun robotarmens rækkevidde sætter en begrænsning.

WAAM giver emner med en styrke, der kan måle sig med traditionelle produktionsmetoder, og er billigere og lettere at anvende end pulvermaterialebaseret 3D-print. Den giver en meget høj materialeudnyttelse og kan erstatte tidkrævende, konventionelle metoder.

Køb 3D-printtråd