4. maj 2020

Øget sikkerhed med kamera der tæller mennesker

Der kan være flere grunde til at tjekke antallet af kunder i en butik, fx brandsikkerhed, men også den aktuelle begrænsning af smitterisiko. Kamera med ’people counting’ er en oplagt løsning.

Den kinesiske overvågningsekspert Dahua har en funktion til deres kameraer, som hedder ’people counting’, og den gør, hvad den lover: tæller antallet af mennesker i en butik.

Ingen spildtid

Det kan have flere fordele: Butikken slipper for at spilde personalets tid og butiksejerens penge med manuelt at holde øje med, hvor mange kunder der går ind og ud af butikken. En opgave, der kan være næsten umulig, hvis butikken har flere ind- og udgange.

Dokumentation

Samtidig kan registreringen nemt, hurtigt og overbevisende bruges som dokumentation, hvis myndigheder eller forsikringsselskaber kræver dokumentation for antallet af kunder på et bestemt tidspunkt.

Grøn mand gå, rød man stå

Systemet for både én og flere indgange tæller personer og kan via et relæ vise, om butikken er klar til flere kunder, eller om den har nået grænsen for antal af kunder i butikken.
Er grænsen nået, kan et slags ’stop-skilt’ fx lyse rødt ved indgangen eller personale kan blive adviseret via pc.

Få vigtig statistik

Systemet kan desuden bruges af butiksejere til at få statistik og dermed indsigt i, på hvilke tidspunkter flest eller færrest kunder besøger butikken, en viden, som ejeren kan bruge til at planlægge bemanding, vareudstillinger og andre events.