Den hygiejniske og vandbesparende toiletserie
Med Geberit Spira toiletserie fra Ifö, får man toiletter, hvor hygiejnen er i top, der altid dufter friskt, og med et vandbesparende skyllesystem.
Ifö er blandt de førende, når det gælder innovation og udvikling af sanitære løsninger. De var de første der lancerede vandbesparende toiletter med stort og lille skyl, og hos Ifö er toiletter uden skyllekant nu standarden.
Ifö Spira serien er et opgør med det traditionelle toiletdesign. Skyllekanten er væk, cisternen er støbt i ét stykke, porcelænet er beklædt med en helt særlig rengøringsvenlig glasur, og skyllesystemet er tænkt på ny.
Bedre hygiejne
Badeværelset er blandt de mest udsatte rum i hjemmet, når det kommer til snavs og bakterier, og især toilettet er en stor synder. Rimfree®-toiletter uden skyllekant er første step til en bedre hygiejne. Samtidig kan der være stor forskel på rengøringsvenligheden af glasuren. Den særlige Ifö Clean glasur, som findes på alle toiletter i Ifö Spira-serien, lukker de mikroskopiske porrer i porcelænet og gør overfladen både hårdere og glattere, hvilket gør glasuren mere modstandsdygtig over for snavs og kalk.
Vil man helt i top på hygiejnen, skal man vælge toilettet med Ifö Spira Sensor. Bevægelsessensoren aktiverer udskylningen, når du bevæger hånden over knappen, der gør toilettet berøringsfrit.
Effektivt og vandbesparende skyllesystem
Det nye skyllesystem gør brug af kummens buede former og udnytter vandets kraft mere effektivt. Det giver mulighed for et effektivt skyl med mindre mængder vand. Ifö Spira toilettet leveres som standard med sparreskyl på 2/4 liter, men ved behov kan skyllet nemt ændres til 3/6 liter via cisternens skylleknap.
Desuden har Ifö Spira en meget lydsvag vandpåfyldning, fordi et cisternearmatur er placeret i en plastcisterne under cisternekappen i porcelænet.
Patenteret friskhed
Ifö Spira toilettet leveres med det patenterede duft-koncept Fresh WC, der sikrer en frisk duft og farve i vandet ved hvert skyl. Ifö Fresh WC består af en dufttablet, der indsættes via skylleknappen og som doseres automatisk, hver gang der skylles ud.
Ifö Fresh WC-tabletten giver et friskt og velduftende toilet, samtidig med at den minimerer kalkaflejringer og dermed gør rengøring nemmere.