4. maj 2020

Vi forhandler nu DJI-droner til professionelle

Lemvigh Müller er blevet forhandler af droner fra DJI med alt fra minidroner til forbrugermarkedet til de topprofessionelle erhvervsdroner fra Enterprise-serien.

Entreprise-serien er med sit store tilbehørsprogram særdeles velegnet til de krævende professionelle eller industrielle segmenter. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvor du kan bruge droner. Med en drone kan du indsamle data fra luften og steder, hvor det er svært at komme til.

Sparer tid og penge

Din kunde skal måske inspicere:

  • en antenne
  • en solcelleinstallation
  • tagkonstruktioner
  • broer
  • vindmøller
  • tekniske installationer
  • bygninger

Det kan du klare ved hjælp af en drone kombineret med et kamera, så du hurtigt får overblik og sparer både tid og penge, da du ikke behøver stillads og andre sikkerhedsforanstaltninger.

Afhængig af hvilken drone du køber, vil du enten komme til at styre dronen via en tilhørende fjernbetjening eller via smartphone eller tablet.

Få styr på reglerne

Der er nogle enkelte regler for at flyve med droner, som man bør have styr på. Retningslinjerne handler bl.a. om:

  • hvor man må flyve
  • hvilken afstand man skal have til naboer
  • hvor højt man må flyve
  • hvad man må filme

Droner må flyves af både professionelle og private, men det er kun professionelle droneførere med et dronebevis, som kan få tilladelse til at flyve inden for bymæssigt område. Det kan du læse mere om på trafikstyrelsens hjemmeside. 

Det er også her, du skal registrere dig som droneejer, før du flyver afsted.

Brugeren skal være opmærksom på gældende lovgivning.