30. juni 2020

METRO Micro-booster med fire unikke fordele

METRO Microbooster er en væske-vand-varmepumpe, som udnytter varme-energien fra de fleste væskekilder til at opvarme boligens brugsvand.

METRO Microbooster er en komplet, gulvstillet brugsvandsvarmepumpe, der producerer varmt vand til en husstand på op til fem personer.

Den egner sig også rigtig godt til decentraliserede varmtvandsinstallationer i for eksempel flerfamilieshuse og etagebyggeri, når den er i kombination med anden varmekilde.

 

Fire versioner - mange installationsmuligheder

METRO Microbooster findes i fire versioner, der er specielt tilpasset varmepumpens mange installationsmuligheder.

  • Model V er udstyret med ventil og egner sig godt til systemer, hvor varmekilden har ubegrænset flow.
  • Model P er udstyret med pumpe og er bedst til installationer, hvor varmekilden ikke har tilstrækkeligt flow.
  • Modellerne VS og PS er med henholdsvis ventil og pumpe, og har derudover en direkte forvarmespiral i varmtvandsbeholderen. Disse modeller er særligt egnede til brug med varmekilder med en fremløbstemperatur over 30°C. Varmekilden sendes først gennem forvarmespiralen, som forvarmer brugsvandet direkte, for herefter at blive sendt gennem varmepumpen, hvor den resterende varmeenergi udnyttes. Dette giver en usædvanligt høj COP på 8,5.

 

Udnytter spildvarmen

METRO Microbooster egner sig godt til enfamilieshuse, men også til decentraliserede varmtvandsinstallationer i flerfamiliehuse og lejlighedskomplekser - i kombination med en anden varmekilde - da den tillader varmtvandsproduktion få meter fra tappestedet.

Dette sikrer:

  • at selv beboere på 10. sal har varmt brugsvand op til 65°C
  • at risikoen for bakteriedannelse undgås
  • at varmetabet fra varmtvandscirkulation minimeres

Man kan for eksempel kombinere METRO Microbooster med varmeanlægget, så den bruger varmen fra returvandet til opvarmning af brugsvand. Det er en økonomisk og miljømæssig fordelagtig opvarmningsform, da man udnytter spildvarme til at opvarme brugsvand.

METRO Microbooster fungerer både med radiatorer og gulvvarme og i alle typer boliger.

Bæredygtig og fremtidsparat

METRO Microbooster har energimærke A+ og er med sin særdeles høje COP med til at skabe en mere grøn fremtid inden for varmtvandsproduktion. Den er tilpasset de strenge krav i fremtidens bygningsreglement og er dermed en løsning, som kan give tryghed og stabilitet mange år frem i tiden.

Registrér dit produkt og få et års ekstra garanti

Et METRO THERM-produkt er et kvalitetsprodukt, der holder i mange år. Men selvfølgelig giver vi også garanti på alle vores produkter.
Når du registrerer installationen af et METRO THERM-produkt, udløser det et års ekstra garanti.

Du kan selv registrere dit produkt, uanset om du er privat boligejer eller installatør - det er nemt og hurtigt. Dine indtastede kontaktdata bliver registreret og opbevaret hos METRO THERM, og du modtager selvfølgelig selv en kopi af din registrering.

Du kan registrere dit produkt HER

 

 

 

Køb i webshop