12. marts 2020

Nye coronatiltag: Du kan få varer som normalt

Lemvigh-Müller har taget en række tiltag, der skal begrænse coronasmitten og samtidig sikre, at driften kører.

Hos Lemvigh-Müller ønsker vi at være med til at begrænse coronasmitten og samtidig være med til at holde hjulene i gang i Danmark. Man kan stadig købe og få leveret varer samt få support som normalt hos os, men vi har taget en række tiltag, som gælder, indtil vi sammen har fået knækket smittekurven.

Vi har besluttet, at:

  • Alle medarbejdere, der har mulighed for det, arbejder hjemme fra dags dato.
  • Vi holder telefoner og support åben som sædvanlig, så vores kunder kan få hjælp, bestille varer mv.
  • Vores sælgere afholder virtuelle møder i stedet for at tage på kundebesøg.
  • Vores lagre og produktion kører som normalt, men vi har sat tiltag i gang, der skal mindste smitterisikoen.
  • Vi opfordrer til at undgå AL unødig færdsel på vores lagre. Det er kun medarbejdere, der arbejder på lagrene, eller folk med meget presserende ærinder, der bør færdes der.
  • Vi holder vores håndværkerbutikker åbne, men opfordrer vores kunder til at planlægge de indkøb, der kan planlægges i forvejen, og handle online på lemu.dk
  • Vi opfordrer vores leverandører til ikke at komme i butikkerne, med mindre det gælder forretningskritiske varer.
  • Vi aflyser eller udskyder alle kunde- og butiksarrangementer, kurser mv.
  • Vi vil løbende holde kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere orienteret om situationen via sociale medier, lemu.dk samt nyhedsbreve.

Hvis du har spørgsmål, så tag fat i din sædvanlige kontaktperson.

Pas rigtig godt på jer selv og hinanden derude.

Mvh. Lemvigh-Müller