Prisen stiger på håndsprit og desinfektion
Eksploderet efterspørgsel på håndsprit og andre desinfektionsprodukter presser leverandører til prisstigninger.
Efterspørgslen på ethanol og Isopropylalkohol (IPA), der bruges til håndsprit og andre desinfektionsprodukter, er eksploderet som følge af den verdensomspændende coronakrise.
Det har presset priserne i vejret på ethanol og IPA, og flere af vores leverandører har derfor været nødt til tilsvarende at hæve priserne på håndsprit og andre desinfektionsprodukter.
Sundhedsvæsenet har førsteprioritet
Leverandørerne skal først og fremmest prioritere sundhedsvæsenet.
Selvom de arbejder på højtryk for at øge produktionen, har de svært ved at følge med behovet, og vi får tildelt meget reducerede mængder. Vi kan derfor ikke give bekræftede leveringstider.
Vi håber på forståelse for situationen.