1. oktober 2020

Sikkerhedsrelæer minimerer driftsstop takket være innovativt design

ABBs serie af Sentry sikkerhedsrelæer er både effektiv, sikker og nem at anvende. Relæerne passer til alle almindelige sikkerhedsapplikationer, og kan anvendes i både enkle og mere avancerede sikkerhedsløsninger.

ABBs hold af eksperter har med Sentry-serien haft fokus på at forbedre funktionaliteten og anvendeligheden af sikkerhedsrelæer. Fokus har været på at forenkle installationen og minimere unødvendige driftsstop. Det er derfor nu muligt for brugere at vælge mellem manuel eller automatisk reset med simpel switch på selve fronten af relæet, og AAB introducerer også en unik multi-resetfunktion, der gør det muligt at bruge en enkelt resetknap for op til 10 Sentry sikkerhedsrelæer.

Et hurtigt overblik sikrer færre fejl

Lysdioderne med tre farver og display viser straks status på relæet, så der hurtigt og enkelt kan findes eventuelle fejl. Sentry-modeller med integreret skærm giver en enkel måde at vælge mellem forudindstillede konfigurationer, og leverer også nyttige oplysninger om fejl (fx log over seneste 10 fejl.) Dette gør det nemmere at finde fejl og minimerer dermed driftsstop.

De nye timerfunktioner kan justeres fra 0 til 999 sekunder med en nøjagtighed på ± 1%, hvilket er det højeste på markedet. Den høje præcision spiller en væsentlig rolle i at reducere unødvendig nedetid i produktionen.

En perfekt løsning når sikkerhedsanordninger skal overvåges

Sentry sikkerhedsrelæer er både præcise og konkurrencedygtige, hvilket gør dem til et godt valg for alle typer af sikkerhedsappllikationer. Sentry-sortimentet består af fire hovedtyper af sikkerhedsrelæer:

Sentry BSR: standardmodeller til fx nødstop og nem udvidelse af sikkerhedsudgange
Sentry SSR: enkeltfunktionsmodeller til fx to-hånds-enheder, dørafbrydere og OSSD-signaler
Sentry TSR: sikkerhedstimere med den højest mulige nøjagtighed
Sentry USR: universelle modeller med integrerede LED-displays og forudindstillede konfigurationer

Køb Sentry sikkerhedsrelæer fra ABB her