Sikring af tilbagestrømning er et overset VVS-marked
Manglende tilbagestrømningssikring er en alvorlig risiko for drikkevand. Det overser mange. Lemvigh-Müller sætter fokus på problemet, som udgør et stort marked for installatører.
VVS-installatøren spiller en vigtig rolle, når det gælder kvaliteten af vores drikkevand og risikoen for bakterier. Det gælder bakterier, der ophober sig i brugsvandsinstallationer, men også bakterier og kemikalier, som finder vej til drikkevandet fra eksterne kilder. Derfor er det også pålagt bygningsejeren at sikre mod tilbagestrømning til gadeledningsnettet.
Kender ikke lovgivning
Her ligger et overset problem. Mange bygningsejere ved ikke, at de har ansvaret for at sikre deres ejendom mod tilbagestrømning. Og selv om det har været lov længe, er langt fra alle bygninger korrekt sikret.
Det kan blive dyrt for bygningsejere. Efter Bygningsreglementet er det nemlig dem, der skal betale udbedring, installation og vedligehold af en korrekt sikring.
Det fortæller Finn Bøye Nielsen fra Dansk Drikkevarekontrol, som er en leverandøruafhængig konsulentvirksomhed, som udbyder kurser og beskæftiger sig med specialistopgaver inden for vandinstallation.
”Det er et kæmpestort problem. Hvis de ansvarlige bygningsejer overhovedet har sikringsventilen monteret, så glemmer de fleste at servicere den, og regelmæssigt, da forurening af vores drikkevand jo kan have meget alvorlige følger”, siger Finn Bøye Nielsen.
Samarbejde om vigtig viden
Med Lemvigh-Müllers initiativ ’VIDEN OM VAND’ kan installatørerne få relevant viden og tilpassede materialer, kurser og produkter, som løser en lang række problemer inden for drikkevandsinstallationer.
Blandt andet samarbejder Lemvigh-Müller med Dansk Drikkevandskontrol
om at sikre kompetenceniveauet på området, så kunderne er i stand til at løfte dette betydningsfulde forretningsområde, og at de med indsigt, korrekt tilgang og produkter sikrer, at bygninger får bedre drikkevandsinstallationer.
Øget forretning
Det betyder ikke alene et større fokus på vandkvalitet hos bygningsejerne, men kan også betyde øget omsætning for VVS-installatører.
En af de installatører, der har deltaget i kurset hos Lemvigh-Müller, er Carsten Sørensen, afdelingsleder hos VVS-teknikvirksomheden C5.
”Med den viden, vi har fået på kurset, kan vi nu meget konkret og overbevisende oplyse vores kunder. Og det er lidt skræmmende, for det gælder stort set alle de ventiler, vi ser, at de trænger til service. Men det har nu ført til, at vi sælger den ydelse til mange kunder og får desuden noget mersalg på den konto”, siger Carsten Sørensen.
C5’s fokus på området over for bl.a. hoteller, restauranter, værksteder og andre erhvervsbygninger er blevet taget godt imod, fortæller Carsten Sørensen:
”Vi har ramt noget positivt for alle. Bygningsejeren, som jo står med ansvaret og risikerer bøde, får en løbende dokumentation for, at ventilen er vedligeholdt, som kan vises til myndighederne. Vi får et endnu tættere forhold til vores kunder og som sagt øget forretning, og ikke mindst sikrer vi i højere grad drikkevandet til gavn for samfundet”.
Kompetenceløft
Ud over at lære love og regler kunne installatørernes svende stifte konkret bekendtskab med løsningerne mod tilbagestrømning. Producenten Kemper præsenterede sine ventilløsninger på fyraftensmøder hos Lemvigh-Müller, hvor håndværkerne samtidig kunne stille spørgsmål til anvendelsen.
Med kendskab til problemstillinger, love og normer, samt konkret viden om løsninger og produkter, er C5 VVS Teknik A/S nu klædet på til øget forretning på området via Lemvigh-Müllers VIDEN OM VAND-koncept.
Michael Plum, Salgskonsulent i Lemvigh-Müller, siger om ’VIDEN OM VAND’-samarbejdet, hvor han har haft casen med Kemper og Dansk Drikkevandskontrol.
”Der har været vigtigt for os at være med til at kaste lys på det her problem, og ud over at vi har sikret, at ventilerne er tilgængelige for installatørerne, ville vi sikre et kompetenceløft. Det er jo svendene, som dagligt er i ’marken’, så vi vil gerne klæde dem bedst muligt på, og det synes jeg er lykkedes i kraft af god dialog mellem Kemper, Dansk Drikkevandskontrol og os”, siger Michael Plum.
Viden om vandViden om vand er et koncept, som drives af Lemvigh-Müller. Baggrunden for projektet er dels, at vandbesparelse og -kvalitet er blevet en del af Verdensmålene, og vi ønsker at støtte op om det. Dels skal konceptet gøre VVS-installatørerne i stand til rådgive deres kunder om at sikre, at installationer er i overensstemmelse med forskrifterne samt at renovere eller forbedre installationerne med de rette produkter. Hos Lemvigh-Müller bestræber vi os på, at vores kunder er godt hjulpet, og vi ønsker derfor at bidrage til højaktuel forretning for vores kunder. Det er hensigten, at VIDEN OM VAND-konceptet skal bidrage til VVS-installatørernes forretning ved at have fingeren på pulsen, tilgang til relevant viden og materiale, samt en lang række leverandører, der understøtter konceptet og supporterer installatørerne i samarbejde med Lemvigh-Müller. |