Start det nye årti med opdateret faglig viden
Så har vi taget hul på et nyt årti, og på samme måde som gennem 10’erne vil udviklingen i 20’erne formentlig fortsat forandre både produkter og måden, man arbejder på i installations- og byggebranchen og i industrien.
Selv i brancher uden større forandringer kan lovgivning, regler og standarder påvirke forretningen, så det er vigtigt at holde sig opdateret.

Nyt om netværk
Hos Lemvigh-Müller leverer vi ikke alene de produkter, som dagligt bruges af professionelle, men udbyder desuden en lang række fagkurser og produktuddannelser.
Projektchef Sven Vestergaard fortæller om udbuddet i 2020: ”Vi har som altid et stort udvalg af teoretiske og praktiske kurser på flere niveauer, fra introkurser til certificeringer. I år er det især inden for netværk, at vi har nye og opdaterede kurser, for eksempel et grundlæggende hands on-forløb om datakabling, hvor der desuden er kommet nye regler og standarder, som installatører bør kende”.