4. maj 2020

Styrket support til alarm, sikring og overvågning

Lemvigh-Müller mander op for at give kunder endnu bedre teknisk og kommerciel support.

Med to nye profiler tilføjer Lemvigh-Müllers afdeling for Alarm, Sikring og Overvågning (ASO) samlet set 42 års erfaring, som skal komme kunderne til gavn.

Jim Høy

Jim Høy har 20 års erfaring inden for sikring og netværk. Han er et kendt ansigt i branchen og vil tilføje stor kapacitet inden for video-overvågning med sit kendskab til mange leverandører og produkter. Det giver os mulighed for at sammensætte den helt rigtige løsning for vores kunder. Jim vil desuden holde kurser om video-overvågning. Jim Høy skal styrke Lemvigh-Müller på ASO-området.

Dan Lidkjær

Desuden tilføjes ASO-afdelingen Dan Lindkjær, som de sidste 22 år har arbejdet med kabling og netværk hos Lemvigh-Müller. Helt på bar bund på området er Dan Lindkjær dog langt fra, da han har arbejdet med ASO-produkter de sidste mange år i en hverdag med opgaver inden for løsningssalg, projektering, tilbud, opfølgning, presale- og aftersales-support og leverandørkontakt.

Dan Lindkjær lægger meget vægt på kunderelationen og ser den som en meget vigtigt del af et salg, om så relationen er opbygget gennem kundebesøg, telefonen eller begge.  Kunder i Jylland og på Fyn kan således se frem til at møde Dan Lindkjær som ekstern salgskonsulent inden for ASO-området.