31. juli 2020

Udfasning af SIMATIC ET200S

Efter 22 år på banen bliver serien af distribueret I/O ET200S nu udfaset fra 1.oktober 2020.

Udfasningen betyder, at komponenterne stadig kan fås i en årrække, men til en højere pris, og de vil ikke længere ligge på lager, så man må regne med en længere leveringstid.

Konverter nu

Hvis man har standardiseret sine maskiner med ET200S, er det nu man bør overveje at konvertere til fx ET200SP.

ET200SP har kunnet fås i flere år og er nu fuldt ud implementeret med alle moduler og funktionalitet fra ET200S og mere til.

Fylder mindre

Med ET200SP er antallet af I/O per modul blevet fordoblet på langt de fleste moduler. Det betyder at en distribueret I/O-station fylder væsentlig mindre med det nye system.

Diagnose er et andet punkt, hvor der er yderligere funktionalitet med High Feature-moduler helt ned på hver enkelt kanal.

Kan udvides

Hvis der er behov, kan ET200SP bestykkes med ledige sokler til fremtidig udvidelse, og stationen arbejder videre ved udskiftning af et eller flere moduler, så kun det enkelte modul bliver påvirket, afhængigt af typen på det valgte interfacemodul.

Der findes et væld af forskellige teknologimoduler i serien ET200SP:

  • Vejning
  • Ladekontrol til elbiler
  • Energimålere
  • Servo-controller
  • Andre signaler til servocontrol

Interfacemoduler findes til ProfiNet og ProfiBus, High Feature-interfacemodulet kan bestykkes med adapter til fiberkabler, så medieconverter kan udelades.

ET200SP er i øjeblikket ved at blive opdateret, så de kan benyttes helt ned til -20 °C som standard og op til +60 °C.

Failsafe

Også her er ET200SP klar, digitale Failsafe-input og output, analoge Failsafe-input og Failsafe-motorstartere er til rådighed.

 

Vil du vide mere?