Vanderbilt og Dahua Technology kombinerer det bedste fra to verdener
Jeres bønner er blevet hørt! Endelig en integration af overvågning og adgangskontrol, så de nu fremstår som én samlet løsning.
Vanderbilt er kendt for deres fantastiske adgangskontrolsystem ACT og Dahua Technology for deres stærke overvågningsløsninger, de to virksomheder lancerer nu et stærkt samarbejde, der sammen tilbyder den ideelle løsning til dig, der gerne vil have - eller kunne tilbyde kunder - et sikkerhedssystem, hvor overvågning og adgangskontrol spiller sammen.
Det bedste fra to verdener
Dahua er verdens største, privatejede virksomhed inden for overvågningskameraer og verdens andenstørste producent i samme kategori. Og Vanderbilt er blandt verdens mest betroede leverandør indenfor adgangskontrol og tyverianlæg. Der er altså tale om et samarbejde mellem to virksomheder i absolut topklasse, hvor du er sikret kvalitet hele vejen.
En af de helt store fordele, er at du ikke behøver at tilkøbe fx licens, før systemet fungerer, integrationen mellem Dahua og Vanderbilt er ganske gratis og fungerer fra start.
De to platforme fra hhv. Vanderbilt og Dahua Technology fungerer perfekt sammen, og giver mulighed for fx kortlæser og kamera at registrere, hvem der kommer ind og ud af bygningen. På den måde kan du få billeder af alle, der har benyttet sig af specifikt udvalgte døre i kombination med fx kortlæser eller kodetastatur, men ved kun at anvende ét system. Du har altså med dette systemet mulighed for at afkode om kort og kortholder er det rigtige match, eller om der er en, der prøver at bruge et kort, der slet ikke er i systemet.
Ved at klikke i liveloggen kan man se billedet af personen, der har vist et kort, og en videosekvens vises direkte fra optageren, så længe denne er tilgængelig (maks 30 dages optagelse er tilladt som standard).
Gratis platform og nem at anvende
Integration i Vanderbilts ACT Enterprise Lite Software platform er gratis og nem at bruge i forbindelse med alle Dahuas Technology IP-optagere. ACT Enterprise Lite Software platformen er gratis til de første 100 døre og én PC-klient. Du kan nemt opgradere ACT Enterprise Lite Software til ACT Pro Enterprise.