1. februar 2021

Damixa lancerer berøringsfrie armaturer til hjemmet

Kort resume af artiklen

De berøringsfri armaturer har længe været anvendt i fx lufthavne og industri, men vi ser en tendens til, at de nu også vinder ind i de private hjem. De berøringsfri armaturer er ideelle til at opretholde en god hygiejne, hvilket især er vigtigt i køkken og på badeværelset. De nye armaturer fra Damixa er i et stilrent design, og sikrer en nem måde at regulere flow og temperatur.

Forbrugerne ønsker ikke at gå op kompromis

”Vi har mærket en stigende efterspørgsel på berøringsfrie vandhaner til hjemmet, men mulighederne har været meget begrænsede. Forbrugerne går jo ikke på kompromis med hverken design eller brugervenlighed,” fortæller Anna Trojel, Brand & Marketing Manager i Damixa. Det er på denne baggrund, at Silhouet Touchless er designet. Silhouet Touchless giver nemlig dine private kunder det hele på én gang: rene linjer og rene hænder. Et knivskarpt, nordisk design, hvor sensoren er diskret placeret og funktionaliteten er integreret i toppen. Kunden kan nemt regulere ved at dreje på toppen og selve flowet styres ved at klikke toppen op og dreje på den.

Nem indstilling mellem berøringsfri og klassisk greb

Det ér smart med det berøringsfrie armatur, hvis din kunde har fokus på top hygiejne og et praktisk, stilrent design. Dog skal der også være mulighed for at fylde en kande vand eller en gryde, uden at forbrugeren absolut skal stå med hænderne under sensoren. Derfor kan Silhuet Touchless naturligvis også anendes med det klassiske greb, hvor du selv tænder og slukker på selve armaturet.

Et armatur til alle

Silhouet Touchless kan installeres til alle typer af vaske og optager ikke ekstra plads under selve vasken. Du vil opleve, at den er præcis lige så nem at installere som en ganske almindelig vandhane. Sensoren kører på et lille 6-volts batteri, som forbrugeren nemt selv kan skifte, når det er tid.

Køb i webshoppen