Nye kontakter holder bakterier for døren
Byd velkommen til Lauritz Knudsens afbryder-serie af kontakter, der med deres antibakterielle overfladelak bekæmper spredning af bakterier og vira
Nu har du mulighed for at tage del i kampen mod bakterier og vira – også selvom du ikke er sundhedsfagligt personale. Vi gør jo alle vores, for at sikre de bedste forudsætninger for, at bakterier og vira holdes nede.
Lauritz Knudsens afbryder-serie, LK FUGA®, fås med antibakterielle overflader. Kontakterne er udviklet i samarbejde med Rigshospitalets Infektionshygiejniske Enhed, der også har testet den antibakterielle belægning, og kontakterne er med til at holde bakterierne for døren.
Antibakteriel løsning
Du er i kontakt med kontakter mange gange i løbet af en dag, hvilket potentielt kan være med til hurtigt at sprede bakterier. Men med den nye, overbevisende teknologi er det muligt at bekæmpe bakteriespredning, helt uden at skifte alle kontakter til nye. De antibakterielle produkter leveres som løst tilbehør, og er nemme at montere direkte på eksisterende såvel som nye LK-elinstallationer. LK FUGA®-kontakterne kan anvendes i alle miljøer, og er i særdeleshed ideelle at installere i miljøer, hvor hygiejnen er topprioritet, eller hvor der generelt færdes mange mennesker. Det kunne fx være steder som plejehjem, hospitaler, institutioner, ældreboliger, kontormiljøer, hoteller mv.
Sådan fungerer kontakterne
Alle kontakterne er overfladebehandlet med en avanceret lak. Lakken nedbryder effektivt en lang række sygdomsfremkaldende bakterier, og store dele af sygdomsfremkaldende bakterier nedbrydes allerede efter 15 minutter. Lakbelægningen kan holde i helt op til 30 år, og er ikke umiddelbar synlig på kontakterne.
LK-FUGA®-linie består af løse rammer, tangenter og afdækninger. De kan altså nemt anvendes til at udskifte eksisterende installationer eller monteres fra starten i nye byggerier.
Fem gode grunde til at vælge antibakterielle kontakter
- Kontakterne nedbryder en lang række sygdomsfremkaldende bakterier
- Belægningen sikrer at store dele af de sygdomsfremkaldende bakterier er nedbrudt allerede efter 15 minutter
- Belægningen kan holde i op til 30 år
- Den antibakterielle virkning er uskadelig over for både mennesker og dyr
- Overfladens additiver er godkendt af sundhedsmyndigheder over hele verden