Optimerede energiløsninger udløser tilskud på op til 50 pct.
Du kan reducere dine omkostninger i forbindelse med projekter, der er energioptimerende. Energistyrelsen har nemlig netop givet adgang til den nye Erhvervspulje på 175 mio. kr. Puljen kan søges til energisparende projekter, og skal søges inden for de næste to uger.
2021 er atter et år med stort fokus på energioptimering. Så står du eller dine kunder med et projekt på hånden, der er med til at sikre et bedre og mere klimavenligt energiforbrug og mindre CO2-udledning, så er I berettigede til at søge tilskuddet.
Ofte er der flere omkostninger forbundet ved at vælge en energivenlig løsning, hvilket er en af de vigtige grunde til, at der netop er mulighed for at søge om tilskud til disse projekter. På den måde bliver de energivenlige løsninger mere attraktive og konkurrencedygtige på et vigtigt marked i rivende udvikling.
Udnyt muligheden for nye, store projekter
Måske du allerede har nogle energivenlige projekter i støbeskeen, og dermed klar til at søge den nye pulje.
Sammen med Lemvigh-Müller kan du få løftet dine opgaver og komme godt fra start. Vi tilbyder et bredt sortiment inden for energibesparende produkter i både el, teknik, vvs, varme og ventilation. Vi sidder klar til at hjælpe dig med den nødvendige sparring, viden og tekniske support. Og har du behov for at få besigtiget installationer og identificeret, hvor der er muligheder for energioptimering, hjælper vi naturligvis også gerne med dette.
Om du som virksomhed skal søge den nye pulje, eller det er mere relevant for dine kunder, at søge, kan vi også hjælpe med. Uanset hvad er der energivenlige projekter at hente på denne nye pulje.
| Tag fat i din nærmeste Lemvigh-Müller kontaktperson |
Øg energieffektiviteten og spar på energien
Der er naturligvis mange måder, hvor du kan hjælpe til at spare på energien. Som virksomhed kan du måske hjælpe med dit speciale inden for:
- Optimering af energiressourcer i bygninger
- Udvikle strategi med fokus på klare målsætninger og energibesparende resultater
- Hjælpe større virksomheder med energieftersyn
Deadline: 14 dage
Puljen på 175 mio. til de energivenlige projekter åbner d. 18. januar, og kan søges frem til d. 1. februar kl. 12.00. Der er mulighed for at få et tilskud, der dækker helt op til 50 % af omkostningerne ved et energisparende projekt, og Energistyrelsen opfordrer til at søge uanset om det er små eller helt store projekter. Puljen kan søges af privatejede produktions-, handels- og servicevirksomheder.