Oras udvider sortiment med eksklusiv farve
Sort er forbundet med noget tidløst, elegant og eksklusivt. Flere og flere kunder efterspørger den moderigtige farve, og Oras udvider nu en stor del af deres produktsortiment ved at tilføje nye produkter til både køkken og bad.
Blandt de nye produkter er serierne: Twista, Vega, Electra og Nova. Alle serier kommer nu i en elegant sort farve, der udvider både brugs- og designmuligheder.
En førsteklasses oplevelse
De nye produkter i den matsorte farve vil give dine kunder et førsteklasses produkt, der også føles sådan. Armaturets former bliver smukt fremhævet af den mørke farve og den matte finish skaber en god balance, der får produkterne til at fremstå eksklusive, men samtidig minimalistiske og diskrete. Det gør armaturerne iøjefaldende – uden at skille sig ud.

Unik teknologi sikrer holdbarhed
Ikke alene er de nye serier i et smukt design, men også fremstillet af de bedste materialer og med de bedste teknologier. Armaturerne har fået en keramisk belægning, der har en helt unik farvesammensætning. Belægningen påføres ved en avanceret, teknologisk proces og giver en enorm høj holdbarhed. Den matte overflade er både ridsefast og mindre modtagelig overfor fingeraftryk.
Imødekom både små og store behov
Det nye produktsortiment fra Oras betyder, at du kan tilbyde dine kunder endnu flere muligheder og dermed imødekomme langt flere behov og præferencer. Uanset om det er private kunder eller større projekter, så vil det nye, store produktsortiment åbne for langt flere muligheder. Produktsortimentet med den nye eksklusive matsorte farve inkluderer både armaturer til køkken, håndvask, brus og bad.