Plug’n’play belysning til alle omgivelser
INNOVA er et nyt støv- og vandtæt industriarmatur med super enkel montering. Perfekt til alle steder, der har brug for stabil, robust og økonomisk belysning.
Skal de gamle lysstofrør skiftes ud, er INNOVA armaturet fra tjekkiske Trevos en både moderne og økonomisk løsning, som kan sættes op på ingen tid. Armaturet kan klare både kemi, snavs og rengøring og er velegnet til mange forskellige formål. Egnet for udendørs montering i alt slags vejr.
100% køreklar og holdbar belysning
Det kan næsten ikke være nemmere. INNOVA er et unikt armatur, som ikke på noget tidspunkt skal skilles ad. Alle armaturer bliver under produktionen testet individuelt både for funktion og tæthed, så de er lige til at tage i brug. Armaturet er slagfast, støvtæt og har en indbygget ventilerende membran, som forhindrer kondensvand. Skal og afskærmning i samme materiale betyder, at armaturet belastes mindre af temperaturskift, og INNOVA har en lang levetid, selv ved temperaturer op til 50 °C.
En oplagt løsning til et væld af steder
Med en IP-klasse på 66/69 ER INNOVA selvskrevet til brug i tunge og krævende industrier. Men det slagfaste og stabile armatur er en oplagt afløser for de gamle lysstofrør i alt fra butikker, fabrikker og parkeringshuse til private garager, gange, kældre og udendørsområder. INNOVA har certifikat på sin modstandsdygtighed over for ammoniak og vask med højtryksrenser – og egner sig til stalde og andre landbrugsbygninger. Armaturet er desuden certificeret til brug i fødevareindustrien.
Kan monteres på under 6 minutter
INNOVA armaturet er lige til at sætte op takket være sine smarte stikforbindelser. ADELS connectoren sikrer hurtig og nem installation uden brug af værktøj. Det afisolerede kabel monteres nemt uden på armaturet, så hele herligheden kan monteres på mindre end 6 minutter. INNOVA leveres med standard loftsbeslag, som kan justeres sideværts. Det gør det nemt at udskifte ældre belysningsenheder med INNOVA og sparer tid – og penge – til installation. Afstanden mellem beslagene går fra 420 til 980 mm alt efter armatur-type, og beslagene kan også bruges til lysskinner med bredde på 60 mm.