Slip for cisternekassen – sådan!
In-Tank-teknologien er udviklet af Roca, og den gør, at montering af toilettet hverken kræver installation af cisterne eller betjeningsplade for at være fuldt operationelt.
Den nye generation af In-Tank-toiletter kræver ikke installation af hverken indbygningscisterne eller betjeningsplade for at være fuldt funktionsdygtigt. Selve toilettet indeholder nemlig en integreret tank samt et skyllesystem, hvilket betyder, man faktisk har tre produkter i ét: Toilet, indbygningscisterne og betjeningsplade.
Nemmere installation af væghængte toiletter
Det betyder samtidig, at der ikke er samme behov for at bygge konstruktioner uden på væggen, hvilket ellers kan være nødvendigt ved traditionelle væghængte toiletter. Man slipper dermed fx for at bygge en cisternekasse, og det er muligt at placere et væghængt toilet under vinduer eller andre steder, hvor det før ellers har været forbundet med gener.
Vandbesparende skyl: stort, lille og stille natskyl
In-Tank-toilettet er desuden udstyret med det velkendte vandbesparende dobbeltskyl med lille og stort 3 / 4,5 l skyl på hver sin knap i betjeningspanelet, men trykkes begge ned samtidig får man et stille natskyl på kun 2 l.
Alle skyl kan justeres efter behov, og betjeningspanelet kan frit placeres til højre eller venstre.
Nem installation
Da alle toilettets komponenter er en del af skålen, kan alt arbejdet med opsætning koges ned til det mest nødvendige, og man undgår arbejde med opbygning af fx cisternekasse, installation af indbygningscisterne m.m. Derudover findes alle komponenter til installationen i boksen, som In-Tank leveres i, hvilket også inkluderer en monteringsstander for en nemmere montage.