1. juni 2021

Totaloplevelse i badeværelset

I en travl hverdag giver et lækkert badeværelse mulighed for at sætte tempoet ned og ta’ en pause. AddStoris serie fra hansgrohe skaber både orden, stil og stemning.

En harmonisk indretning af badeværelset får skuldrene til at sænke sig og gør tiden i badet til en fornøjelse. AddStoris er en ny tilbehørsserie, som skaber harmoni og skønne rammer om velværet. Og med 24 forskellige dele i flere overfladefarver er der masser af mulighed for at være kreativ i indretningen.

Seks forskellige overflader gør det let at lægge stilen

AddStoris er tilbehør i moderne, minimalistisk design. Det klare, flade og diskrete formsprog er let at kombinere med armaturer i forskellige stilretninger. Alle AddStoris dele fås i overfladefarverne mat sort, mat hvid, børstet bronze, børste sort krom, poleret guld-look og krom. Dermed er de født til at følges med hansgrohes FinishPlus armaturer og bruseløsninger – så badeværelset kan komme til at matche i alle hjørner. Samtidig er der rigtig gode muligheder for at sætte et personligt præg på et af hjemmets vigtigste rum.

AddStoris rummer alt, der er brug for i badeværelset

Serien omfatter blandt andet kroge, håndklædestænger og papirholdere i forskellige udformninger. Og som noget helt nyt fra hansgrohe er der nu også en hjørnehylde, dispensere til hygiejneposer og papirservietter samt en pedalspand i de seks flotte overfladefarver. Endelig har et barber-/kosmetikspejl med og uden LED-lys fået plads i sortimentet. Så der er nærmest uendelige muligheder for at skabe stemning og holde orden både ved håndvasken, i bruseren eller ved badekarret og toilettet.

Tilbehør skabt til personlig og moderne indretning

Et badeværelse i høj kvalitet kan ikke bare bruges i mange år. Det er gennemtænkt i alle hjørner og detaljer. I en helhedsløsning indgår selvfølgelig også alle de forskellige ting, der sætter prikken over i’et. Alle dele i hansgrohes serie er tidløse i designet, og de seks smukke overflader kan kombineres med både lyse og mørke badeværelsesindretninger. AddStoris er af gode materialer, fås til attraktive priser og er let at sætte op. Perfekt, når badeværelset skal have ny energi og bidrage til balance i hverdagen.

Køb i webshoppen