26. oktober 2024

Velkommen til ægte one-stop-shopping

Tænk, hvis du kunne nøjes med at handle ét sted. Det er vores ambition for lemu.dk. Og vi er godt i gang med at gøre Lemvigh-Müller til det bedste sted at købe stål og teknik online – blandt andet med et nyt PIM-system og mange flere varenumre.

Målet er at give dig det største udvalg og det enkleste online-indkøb. Ét og samme sted – på lemu.dk. Derfor har vi implementeret et nyt PIM-system (Product Information Management) og udvidet vareporteføljen for fem udvalgte leverandører. Og det er bare begyndelsen!

Vi har kurs mod den bedste kundeoplevelse

Vi ved godt, at du har mindst lige så travlt i hverdagen som alle andre. Med muligheden for one-stop-shopping hos Lemvigh-Müller vil vi gøre det let for dig at få fat i alt det, du skal bruge i dag – og alt det, du får brug for i morgen. Uanset om det er hylde- eller skaffevarer. Ud over, at du kun skal handle ét sted, skal det være let at finde produkterne, enkelt at bestille dem og hurtigt at få dem leveret.

Flere varer på lemu.dk – og endnu flere er på vej

Vi går benhårdt efter at kunne tilbyde dig markedets største og bredeste sortiment. Det betyder, at vi vil runde mere end 1 mio. varenumre hos Lemvigh-Müller i løbet af de kommende år. Og vi har allerede udvidet vareporteføljen med over 100.000 varenumre fordelt på fem udvalgte leverandører: ABB, Siemens, nVent HOFFMAN, HellermanTyton og Phoenix Contact.